Annonce
Vejle

Rigsadvokaten er enig med statsadvokaten: Efterforskning af 18-årigs død skal indstilles

Den 18-årige mand, som døde i politiets varetægt efter en anholdelse på Vesterbro dem 10. november 2018, var hverken påvirket af stoffer eller alkohol, da den tragiske hændelse fandt sted. Det viste en efterfølgende obduktion ifølge avisens oplysninger. Den 18-årige ses her med sin lillesøster. Privatfoto
Selvom vidner betegner det som en voldsom anholdelse, der ledte til 18-åriges død i november 2018, så er efterforskningen af sagen nu også blevet indstillet af Rigsadvokaten.
Annonce

Smidstrup/København: Der kommer ikke umiddelbart til at blive gravet mere i en sag om en 18-årig mand, der mistede livet 10. november 2018, mens han var i politiets varetægt.

I hvert fald ikke hvis det står til Rigsadvokaten, som i juni modtog en klage fra den 18-årige families bistandsadvokat, Martin Beck.

Her påklagede han, at statsadvokaten i København den 29. maj besluttede at indstille efterforskningen i sagen, uden at nogen er blevet draget til ansvar for den 18-åriges død.

Men statsadvokatens afgørelse er altså nu blevet stadfæstet af rigsadvokaten.

Det fremgår af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup til folketingsmedlem Karina Adsbøl, som i juli bad ministeren om en redegørelse i sagen.

Begrundelsen for, at efterforskningen indstilles er, at "der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart."

Vejle Amts Folkeblad har forsøgt at få aktindsigt i statsadvokatens afgørelse om at indstille efterforskningen, men statsadvokaten gav i første omgang afslag.

Dette afslag blev den 24. september stadfæstet af Rigsadvokaten, som ikke mener, at Vejle Amts Folkeblads interesse i sagen falder inden for bestemmelsen af, hvem der må få indsigt i  konkrete retsspørgsmål.

Annonce

Kan genoptages

Rigsadvokaten gør i sit afslag opmærksom på, at en aktindsigt i afsluttede straffesager forudsætter, at nogen har været sigtet i sagen. Det er ingen blevet i sagen om den 18-årige mand fra Smidstrup, som døde i detentionen på Bellahøj Politistation få timer efter den voldsomme anholdelse af ham på Enghavevej i København.


Jeg tror ikke, sagen er færdig her. Ligheden med Floyd er jo til at få øje på.

Karina Lorentzen Dehnhardt


Efterforskningen i sagen om den 18-årige er indstillet, men vil "til enhver tid kunne fortsættes, uden at der gælder særlige betingelser herfor. "

Derfor er sagen altså ikke fuldt ud afsluttet i retsplejelovens forstand, lyder rigsadvokatens begrundelse for, hvorfor Vejle Amts Folkeblad ikke må få lov at få indblik i, hvorfor myndighederne mener, at der ikke blev begået noget strafbart den morgen, da den 18-årige mistede livet.

Her beskriver flere vidner ellers, at der sad op til flere betjente oven på den 18-årige mand i flere minutter efter, at han ellers var blevet pacificeret.

Annonce

Sagen bør gå videre

Det lokale folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt, som også sidder i Folketingets retsudvalg, har fulgt sagen, siden Vejle Amts Folkeblad i juli fortalte historien om, at efterforskningen af den 18-åriges dødsfald er blevet indstillet.

Hun fortæller, at hun ønsker at gå videre med sagen, selvom den nu blevet lukket ned af to instanser.

- Jeg tror ikke, sagen er færdig her. Ligheden med Floyd er jo til at få øje på, siger hun og henviser til den amerikanske statsborger, George Floyd.

Han blev kvalt og døde den 25. maj, efter at en amerikansk politibetjent havde anholdt ham, lagt ham ned på gaden og i den forbindelse placeret et knæ på halsen af ham i otte minutter og 46 sekunder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Annonce