Annonce
Sport

Rindom fik kronprinsen i røret efter guldtriumf

Anne-Marie Rindom holdt hjem i et spændende medaljesejlads. Foto: Cj Gunther/Ritzau Scanpix
Anne-Marie Rindom er lykkelig over, at hun kunne stå for presset i medaljesejladsen ved OL.

Sejleren Anne-Marie Rindom fik en royal hilsen, efter at hun søndag havde sikret Danmark den første guldmedalje ved OL i Tokyo.

Efter den 30-årige guldvinder var blevet båret på sin båd det sidste stykke op på land af de øvrige danske sejlere og stabsfolk fik hun kort efter kronprins Frederik i røret.

- Det var kronprinsen, jeg lige har talt med. Det var bare helt normalt, siger Rindom og skraldgriner.

Annonce

- Han følger også med i sejlsport og elsker det. Det er super at få den opbakning fra Danmark. Hold nu op - det er vildt, fortsætter hun.

Anne-Marie Rindom har egentlig ikke tid til at snakke om sin store guldtriumf, da flere står omkring hende og forsøger at trække hende med hen til medaljeceremonien.

Hun bliver alligevel hængende, og så må hejsningen af Dannebrog vente lidt.

- Jeg et fuldstændig oppe at køre over det. Det her er for vildt efter en femte dag, hvor alt gik galt, siger hun.

Efter de første fire konkurrencedage lignede det en sikker dansk guldmedalje i Laser Radial-båden, men på femtedagen satte Rindom en stor føring over styr.

Hun bevarede dog førstepladsen inden søndagens medaljesejlads, men det var ikke uden nerver, at hun satte sig i båden.

- Jeg forblev cool, og jeg blev ved med at kæmpe. Det er for vildt, siger hun.

- De sidste 48 timer har været forfærdelige. Jeg er så lettet. Jeg har aldrig haft så ondt i maven, siger hun.

Medaljesejladsen var også problemfyldt, da hun skulle øje med den svenske og hollandske båd, samtidig med at Rindom havde sine egne problemer, da vandet var fyldt med søgræs.

- Jeg har aldrig sejlet i så meget græs. Der var så mange ting, der gik galt, og jeg blev bare ved med at kæmpe, siger hun.

Senere på søndagen vil der blive serveret pandekager for guldvinderen i den danske lejr i Inoshima 60 kilometer syd for Tokyo.

Inden det arrangement blev arrangeret i al hast, havde Rindom dog sin egen idé om, hvad der skulle ske.

- Jeg tror bare, at jeg skal have noget at spise og så måske nogle øl i aften med mine træningsmakkere, siger hun.

Anne-Marie Rindom har tidligere vundet VM to gange. For fem år siden i Rio hentede hun OL-bronze.

/ritzau/

Annonce
Vejle For abonnenter

Per må ikke se sin afdøde mors journaler efter kaotisk hjemmeplejeforløb: - Det er simpelthen ubegribeligt

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Det begynder at se mørkt ud for VB efter nederlaget til Silkeborg

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Vejle Boldklub

Dybt skuffet Peter Sørensen efter nyt VB-nederlag: Vores forsvarsspil var for ringe

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Forsvaret var ikke eksisterende, da VB tabte til Silkeborg

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: Det gik atter galt i Nørreskoven - VB tabte efter målrigt opgør

Vejle For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: En sort aften i Nørreskoven - sådan tabte VB til Silkeborg

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

Vejle For abonnenter

Søren var sømanden på den synkende skude: Han var glad for livet, men jeg var også lettet, da han døde

Debat For abonnenter

'Noget værre ledningspis'

Annonce