Annonce
Erhverv

Risikovillig fond skyder igen penge i ny Vejle-virksomhed

Fra underskrivningen af Hands-on Mikrofondens anden investering. Fonden og hands-on investor Helle Ghodt har skudt kapital i det lokale firma SignIt.dk, hvor Helle Ghodt desuden bliver medlem af bestyrelsen. Fra venstre er det Ove G. Rasmussen og Johnny Bihl fra Mikrofonden, Jette Grønbæk Olsen, økonomi og administration SignIt.dk, Helle Ghodt, hands-on investor, Søren Laursen, stifter SignIt.dk samt Jørgen Andersen fra Hands-on Mikrofonden med champagneflasken. Foto: Hands-on Mikrofonden
Hands-on Mikrofonden har indgået sin anden aftale. Denne gang med virksomheden SignIt.dk.
Annonce

Vejle: Hands-on Mikrofonden har foretaget sin anden investering - denne gang med den lokale virksomhed SignIt.dk.

Aftalen blev beseglet med en digital underskrift, som er netop SignIt.dks forretningsområde.

- Vi tilbyder en platform til digitale underskrifter og administration af dokumenter. Oprindelig var vores fokus på forsikringsselskaber, men med tiden har vi fået mange skoler og uddannelsesinstitutioner som kunder, fortæller Søren Laursen, stifter af SignIt.dk, som med den digitale underskrift fik hands-on investor Helle Ghodt og Jens Erik Høj-Pedersen ind i bestyrelsen.

SignIt.dk's kunder skal blandt andet håndtere mange dokumenter med personfølsomme oplysninger og samtidigt overholde Persondataforordningen eller GDPR. For skoler er det for eksempel samtykkeerklæringer.

- Vores løsning er en standardformular, som er sikker og digital, fortæller Søren Laursen.

Annonce

Vil ekspandere

Aftalen betyder, at Hands-on Mikrofonden og Helle Groth tilsammen køber 28 procent af virksomheden, der blev stiftet i 2017 og som har til huse i Dandy Business Park.

- For os er mikro-fondens koncept supergodt, fordi vi både får kapital og knowhow ind. Helle Ghodt er dels uddannet skolelærer og har en masse ledererfaring fra Lego og egen virksomhed, og Jens Erik Høj-Pedersen kommer med en masse erfaring som skoleleder på Lukas-Skolen. Den lokale forankring har været vigtig for os, fordi det giver os mulighed for at være i tæt kontakt med dem, siger Søren Laursen.

Han tilføjer, at virksomheden, der p.t. har fire ansatte, blandt andet skal bruge de nye kræfter til at erobre nye markeder.


Den lokale forankring har været vigtig for os, fordi det giver os mulighed for at være i tæt kontakt.

Søren Laursen, stifter af SignIt.dk.


Hands-on Mikrofonden

  • Hands-On Mikrofonden blev stiftet i december 2019.
  • Bag fonden står fem familier, som hver har stillet 10 millioner kroner risikovillig kapital til rådighed i fonden gennem de familie-ejede virksomheder ABridge, CC Invest 2020, A&T C, Givesco og Vecata Invest A/S.
  • De fem familier er Bagger-Sørensen, Eskildsen og Christensen fra Vejle samt familierne Christiansen fra Kolding og Gundersen fra Assens.
  • Udover de fem familier og hoved-investorer består Hands-On Mikrofonden på nuværende tidspunkt af 23 mentorer eller hands-on investorer.
  • Hands-on investorernes opgave bliver - sammen med ansøgerne - at strikke en forretningsplan sammen for de enkelte ansøgere, som skal danne grundlag for den ansøgning, som hands-on investorerne præsenterer for de fem hovedinvestorer.

- Planen er at ekspandere og komme ind på markederne i Sverige, Norge og Finland i 2021. Det gode ved de nye persondata-regler er, at der nu er ens regler i hele EU, og det gør, at vores løsning kan rulles ud i alle landene, siger Søren Laursen.

SignIt.dk flytter i øvrigt ind i det nye AI House i Dandy Business Park, når det står færdigt til marts, og i det nye lejemål er der taget højde for, at virksomheden kommer til at vokse, oplyser Søren Laursen.

Annonce

Tiltrukket af gejst

Helle Ghodt, der netop har solgt sin egen virksomhed, træder ind som bestyrelsesformand i SignIt.dk.

- Jeg kan se en virkelig spændende forretningsmulighed her. Jeg tiltrækkes af den gejst, der er i virksomheden. Søren er som person inspirerende selskab, og så glæder det mig at kunne bidrage med min erhvervserfaring. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger hun om sine bevæggrunde for at skyde penge og tid i virksomheden.

Hands-on investorerne

De 23 hands-on investorer

  • Nicolai Hansen, tidl. salgsdirektør i Dandy og Rahbekfisk samt admin. direktør for KMC.
  • Steen Nordstrøm, tidl. direktør for Stimorol.
  • Jan Gerber, tidl. direktør i Danæg, System Frugt, Foodservice Danmark.
  • Klaus Fogtmann, adm. direktør og ejer af Fogtmann Gruppen.
  • Inge Müller, tidl. retailmanager hos Dansk Supermarked, direktør for Lego.
  • Bo Melson, direktør for MB Solutions.
  • Anders Midtgaard, tidl. direktør for SDE Airport Solutions.
  • Mogens C. Svendsen, direktør for VinKAS.
  • Carsten Plenge Overgaard, grundlægger af GolfBox A/S.
  • Jens Find, ejer og direktør af Unik System Design.
  • Ellen Mølgaard Korsager, ass. professor og leder af Center for Ejerledede Virksomheder.
  • Bo Korsager, stifter og medejer af Dansk LEI, tidl. chefstillinger i SGM Light, Semco Maritime og Danfoss.
  • Jes Jensen, partner i ProvenExperience, tidl. chefstillinger i blandt andet Danapak, Glud & Marstrand og Provimi.
  • Ingvar Jensen, adm. direktør og partner i Take Off Capital og grundlægger FairWind.
  • Lise Foget Østergaard, Head of retail, Atria Danmark.
  • Morten Foget Østergaard, direktør, FMJ AV Indretning & Teknik A/S.
  • Helle Ghodt, erfaren ejerleder.
  • Kim Gardø Christensen, managing director Fenagy A/S.
  • Kaj Thomsen, Global Aviation Contractors A/S.
  • Jacob Kirkegaard Rasmussen, Glycom A/S.
  • Kim Schou Petersen, vice president Danfoss Heating.
  • Jørgen Nielsen, ejer, Northern.
  • Niels Dam, tidligere vice president ProQuest Information Solutions

-

Ambassadør

  • Jan Brinck, direktør, DiMaCo.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Annonce