Annonce
Vejle

Riskoen stiger: 15.000 vejlensere bliver påvirket i nyt højvands-varsel

Orkanen i december 1999 var en af de hændelser, der satte Vejles gader under vand - her I Vestergade i Vejle. Kloakkerne kunne ikke kunne tage det opstemmede vand fra Sønderåen. Siden er slusen kommet til, men trods de foranstaltninger, er Vejle by stadig et af Danmarks 14 mest truede områder. Arkivfoto: Brian Karmark
Kystdirektoratet har opdateret kortet over den del af Vejle der er i risiko for oversvømmelse i værste tilfælde
Annonce

Vejle: i 2011 blev Vejle by udråbt som et af 10 områder i Danmark, der var i særlig risiko for oversvømmelse. Her ni år senere er det varsel nu skærpet, og antallet af områder er udvidet til 14.

Kystdirektoratet har udsendt nye opdaterede kort. Her kan man se, at Vejle er mere truet end i vurderingen fra 2011. Hele vestbyen med Trædballe er blandt de områder, der er markeret med rødt som symbol på, at der er fare for oversvømmelse i den værst tænkelige situation. Vandet vil ifølge vurderingen fra direktoratet påvirke 14.979 vejlensere.

Det oprindelige varsel byggede til dels på erfaringerne fra den historiske stormflod i november 1872. Dengang oplevede Vejle en vandstand på 2,15 meter over dagligt vande kombineret med en vandstand i åen på 1,30 meter over de normale.

Nu er der lagt yderligere 90 centimeters havstigning til vurderingen fra 2011, og det danner baggrund for den nye vurdering af risikoen for oversvømmelse.

Der er tillagt et klimatillæg på 0,9 meter havstigning. Det har medført, at det geografiske område er udvidet mod vest, så det følger Vejle Å længere ud end ved sidste udpegning.

Fra orienteringen til politikerne

Annonce

Vejle er en kompleks størrelse

Den opdaterede risikovurdering har kommunen brug for til at udarbejde en ny plan for at styre risikoen ved oversvømmelse. Et EU-direktiv pålægger de truede kommuner at revidere planen hvert sjette år.

Vejles nuværende plan er fra 2015. Derfor skal der ligge en ny inden udgangen af 2021. Mandag satte politikerne i natur- og miljøudvalget gang i arbejdet på anbefaling fra forvaltningen, og nu ligger opgaven hos blandt andet kommunens klimachef, stadsarkitekt Lisbet Wolters.

- Vi mangler stadig de endelige tal fra Kystdirektoratet. Vi har fået enkelte kort, men mangler flere oplysninger. De skulle have været sendt til os i december, men vi venter stadig. Forklaringen er ifølge Kystdirektoratet, at Vejles vandudfordringer er mere komplekse, end andre af de udpegede områder, siger Lisbet Wolters.

Annonce

Risiko for milliardtab

For seks år siden var der ingen vurdering af, hvor mange vejlensere, der ville blive påvirket af den værst tænkelige oversvømmelse. Det er der denne gang og budet lyder på 15.000. Til gengæld mangler der tal for, hvor mange ejendomme, der kan blive oversvømmet.

Tilbage i 2011 lød vurderingen på 950 ejendomme og ødelæggelser for helt op til 1,7 milliard ved en såkaldt 100 års stormflodshændelse, når vi runder år 2100. Dengang lød beregningen for en lignende hændelse i 2050 på 757 millioner kroner.

Det er med andre ord store værdier der står på spil. Og i risikostyringsplanen skal kommunen beskrive, hvilke foranstaltninger kommunen planlægger for at undgå de værste konsekvenser af den stigende vandstand.

Annonce

Stormflodsstrategi ikke nok

Det er kun godt en måned siden, at Vejle Kommune sendte et forslag til stormflodsstrategi på banen. Men ifølge klimachef Lisbet Wolters kan man ikke bare sende den omfattende plan til Kystdirektoratet:

- Det er en lang række formelle krav til risikostyringsplanen. I stormflodsstrategien fremlægger vi en række ideer til, hvordan vi kan forene kampen mod vandet med nye rekreative anlæg. Men det opfylder ikke kravene til risikoplanen.

Ifølge tidsplanen skal den reviderede plan ligger klar til december. Derefter skal den i høring i et halvt år og vedtages endeligt af byrådet i oktober 2021.

Annonce

Se kort: To forskellige vurderinger

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce