Annonce
Børkop

Rita fejrer 40 år med saks og føn

Siden 9. april 1979 har Rita Skak arbejdet med saks og føn i Frisør Rita, så nu kan hun fejre 40 års jubilæum. PR Foto
I fire årtier Rita Skak brugt saks og føn i salonen i Tiufkær. Tirsdag 9. april fejrer hun jubilæum med egen salon.

Tiufkær: Da muligheden bød sig, var hun ikke længe om at slå til. Dermed blev drømmen om at få egen salon opfyldt kun to og et halvt år efter endt uddannelse hos frisørmester Vagn Jensen i Vejle.

Drømmen gik i opfyldelse den 9. april 1979, og Rita Skak har nu i 40 år arbejdet med saks og føn i Frisør Rita.

Siden 1998 har Salon Rita haft til huse på denne adresse, men det hele begyndte på Højskolevej i Kolding, da en salon var sat til salg.

Rita Skak var på det tidspunkt lige kommet hjem efter et år som frisør på et krydstogtskib og havde et stort ønske om at få sin egen salon, så da muligheden bød sig, var der ikke langt fra tanke til handling og en underskrift.

Annonce

Frivillig på mange områder

I 1998 fik Rita Skak og hendes familie mulighed for at overtage forældrenes hus i Tiufkær, og efter at have bygget til, så salonen kunne etableres, har den været på denne adresse. Og beslutningen om flytningen har fra dag ét vist sig at være den helt rigtige, hvilket fremgår af, at frisøren har mere end rigeligt at se til.

Selv om jubilaren har nok at se til i salonen, giver hun også sig selv lov til at være frivillig på en lang række områder.

Hun mener, at det med at give en hånd med, hvor der er brug for det, er noget, hun har fået med hjemmefra. Det giver gode oplevelser, det er spændende, og så møder hun mange dejlige mennesker. I flæng kan nævnes formandsskabet for Tiufkær Vandværk siden 2000, i bestyrelsen for Tiufkær Fællesråd, frivillig i Kolding Krisecenter, i udvalget for julebalskomitéen Smidstrup og aktiv i sanggruppen Solong.

Jubilæet bliver fejret fredag den 12. april med en reception fra klokken 14 til klokken 18 på adressen Tiufkærvej 152.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce