Annonce
Kultur

Robotten Hr. Svendsens hjerne: Vejle-projekt med i opløb om pris

En e-bog, som blandt andet børn fra Vejle Midtbyskole har været med til at tegne sammen med Jacob Knudsen, er blandt de 27, der torsdag kæmper om en international pris. Tegning: Mathias Jan Bærenholdt, Angelika Fisker Skrostrup-Nielsen og Amanda Rix
En e-bog fra Vejle er blandt 27, der i eftermiddag kæmper om international pris for fokus på e-læring.

Vejle: Torsdag eftermiddag har skolefolkene i Vejle et kvarter til at overbevise dommerne om, at netop deres online e-bog skal vinde international pris om innovativ e-læring.

"Robotten Hr. Svendsens hjerne" er et online undervisningsforløb, som er målrettet børn med autisme og ADHD på skolens mellemtrin.

Det er udviklet af konsulenter fra Vifin, lærere og elever fra CSV/STU Vejle og centerklasserne på Mølholm Skole. Materialet er lavet, så lærerne også nemt kan tilpasse forløbet til almindelige skoleklasser.

Annonce

27 bud på prisvinder

I dag torsdag gælder det så den internationale pris "The 5th e-Learning Excellence Awards at ECEL 2019". Prisen er stiftet i 2015 og har fokus på innovativ brug af e-læring.

Universiteter, skoler, private og offentlige kan byde ind, og Vejle er et af de 27 projekter, der konkurrerer om prisen.

Feltet er barberet ned til 12, som skal præsentere deres projekter. Og fredag udpeges vinderen blandt de tre finalister. Alle 12 projekter udgives.

"Robotten Hr. Svendsens hjerne" er bygget op om en fiktionsfortælling med fire børn, der bygger en robot og gerne vil give den en hjerne. Gennem fortællingen, musik og en række forskellige kreative udfordringer arbejdes der med emner som hjernen, tanker, følelser, mod, nysgerrighed og teknologi. Emner, der normalt kan være svære at forstå, men som gennem historien forsøges gjort meget håndgribelige.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce