Annonce
112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Det er langt fra alle på Løget, som synes, det er en god ide, at Satudarah-rockeren A'typisk skal optræde for de unge til en fest i februar. Bestyrelsen i AAB's afdeling 41 med René Vilstrup-Bie i spidsen vil trække sin økonomiske støtte til arrangementet. Arkivfoto: Mette Mørk
Mens AAB's afdeling 42 bakker op om Løget Ungeråds koncert med rapperen A'typisk, har afdeling 41 sagt fra. Hvis der ikke bliver fundet en anden kunstner, trækker man sin støtte.

Løget: Ideen om at holde en alkoholfri fest for de 15- til 19-årige i Kvartershuset mødte stor opbakning, da Løget Ungeråd i sin tid fremlagde den for boligforeningen AAB's to lokale afdelinger.

Afdeling 41 og 42 var enige om, at de gerne ville dække de økonomiske omkostninger for festen og låne Kvartershuset ud til de unge, så de kunne få en god fest.

Men der gik ikke lang tid, før enigheden ophørte.

Det fortæller René Vilstrup-Bie, som er formand for AAB's afdeling 41 på Løget.

Annonce

Derfor kan koncerten ikke stoppes

Hverken politiet, Vejle Kommune, SSP eller AAB Vejles hovedbestyrelse har ret meget at skulle have sagt i forhold til, om koncerten med A'typisk kan bliver holdt eller ej.

Selvom de forskellige instanster på det kraftigste fraråder, at koncerten med rocker-rapperen bliver en realitet, så har de ikke hjemmel til at aflyse den.

Det skyldes, at de forskellige afdelinger i AAB Vejle er selvstyrende, forklarer René Vilstrup-Bie, der er formand for afdeling 41 i Løget.

- I den almene boligverden er afdelingerne suveræne, så længe man holder sig inden for de fastlagte budgetter. Hovedbestyrelsen kan kun henstille og sige, at noget er en dårlig ide. Men hvis det ikke strider med vores vedtægter, så kan vi ikke forbyde det, forklarer han.

Derfor er det i sidste ende et spørgsmål om økonomi. Hvis Løget Ungeråd og afdeling 42 har pengene til selv at betale for koncerten med A'typisk, kan den i princippet blive gennemført uden andres opbakning.

Alle laver fejl

Uenigheden opstod, da han og resten af bestyrelsen i afdeling 41 fandt ud af, at Løget Ungeråd havde hyret rapperen A'typisk til at spille til den fest, som efter planen skal holdes 15. februar.

Det fik ham og bestyrelsen til at trække i nødbremsen.

- Vi ønsker, at de unge får en god fest, men vi kan ikke være med, når det er med sådan en kunstner som A’typisk. Vi kan ikke sidde overhørig, at han er medlem af (rockergruppen, red.) Satudarah, understreger René Vilstrup-Bie.

Han fortsætter:

- Folk med en fortid må gerne komme til Løget. Vi er mennesker, der alle laver fejl, og vis mig en kunstner, der ikke har været alkoholiker eller taget stoffer. Men her har vi altså at gøre med en kunstner, som i den grad skilter med et kriminelt tilhørsforhold. Det skal de unge ikke spejle sig i.

Fortsat dialog

Aftalen havde været, at afdeling 41 og afdeling 42 skulle dele udgifterne med en fordelingsprocent på 40/60, fordi der er lidt flere beboere i afdeling 42.

Men afdeling 41 har meddelt Løget Ungeråd, at man hverken vil støtte arrangementet økonomisk eller med lokaler, så længe A'typisk står på plakaten.

- Vores krav er, at A’typisk skal tages af programmet. Vi kan ikke se anderledes på det, fordi han har en signalværdi, vi ikke kan stå inde for.

René Vilstrup-Bie oplyser, at der er stor uenighed afdelingerne i mellem, men han er fortsat af den opfattelse, at man er i god dialog om sagen.

- Vi snakker sammen i bestyrelserne og med ungerådet om udfordringer. Det er en god dialog, og vi arbejder hårdt på at få udfordringen løst, så alle kan være glade og tilfredse efter 15. februar. Men det bliver uden A'typisk, hvis vi skal være med.

A'typisk er værre end Jamaika

René Vilstrup-Bie ærgrer sig meget over situationen.

Ikke mindst, fordi de unge i første omgang havde haft planer om at hyre Vejle-rapperen Jamaika, som senere viste sig at være efterlyst af politiet, fordi han var mistænkt for et knvstikkeri i Esbjerg.

- Den idé blev forkastet, fordi politiet stærkt frarådede det. I mellemtiden entrerede man så åbenbart med A’typisk, og her sagde politiet, at han faktisk næsten var værre.

Inden bestyrelsen i afdeling 41 nåede at undersøge, hvem A'typisk var for en type, havde nogen i Løget underskrevet kontrakten med rapperen.

- Jeg ved, det er en privat person, der har underskrevet kontrakten, men jeg ved ikke hvem, siger René Vilstrup-Bie.

Han håber fortsat på, at der kan findes en anden kunster til festen 15. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce