Annonce
Indland

Rocksangeren Iggy Pop kommer til Danmark

74-årige Iggy Pop bliver også kaldt "the godfather of punk". (Arkivfoto). Foto: Colin Young-Wolff/Ritzau Scanpix
Den amerikanske rocksanger Iggy Pop spiller koncerter i henholdsvis Randers og København i 2022.

Rocksangeren Iggy Pop kommer næste år til Danmark. Den 74-årige amerikaner spiller to koncerter 3. og 5. juni 2022 i henholdsvis Randers og København.

Det skriver DTD Concerts i en pressemeddelelse.

Iggy Pop med det borgerlige navn James Newell Osterberg Jr. skulle have spillet på Smukfest sidste år, men festivalen blev aflyst på grund af coronavirus.

Annonce

Men nu kommer Iggy Pop, der også kaldes "the godfather of punk", altså til Danmark.

De to koncerter bliver spillet på Værket i Randers og i Falkoner Salen i København. Det officielle billetsalg starter fredag 18. juni klokken 10.

Iggy Pop udgav musik første gang i 1960'erne. Siden har han udgivet et hav af plader - både som soloartist og i bandet The Stooges, hvor han var forsanger.

Derudover har Iggy Pop også indspillet to album med David Bowie, som han også har boet sammen med i Berlin.

Han er kendt for at være meget energisk på scenen og optræder ofte i bar overkrop, og har tidligere i sin karriere også været kendt for at springe fra scenen ned til publikum.

I 2019 udgav Iggy Pop sit seneste album, der hedder "Free".

Rockstjernen er blandt andet kendt for sange som "Lust for Life" og "Real Wild Child".

Iggy Pop har gæstet Danmark mange gange tidligere. Han spillede blandt andet på Roskilde Festival i 1987, 1991, 1998 og 2004.

Desuden var han hovednavn på Tinderbox så sent som i 2018, hvor han høstede stor ros. Blandt andet gav Politiken ham fem ud af seks stjerner for hans optræden på Tinderbox.

På Værket i Randers skal Iggy Pop spille i Store Sal, der ifølge spillestedets hjemmeside har plads til 1005 siddende gæster.

I Falkoner Salen kan der være mere end 2000 tilskuere.

/ritzau/

Annonce
Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Fjerde strejkeudvidelse på fire uger bliver næppe den sidste: - Det vil kunne mærkes i Vejle, det er der slet ingen tvivl om

Erhverv For abonnenter

Svejsevirksomhed har vokseværk: Har oprettet ny afdeling og leder stadig efter folk

Alarm 112

Efterlysningen virkede: Mistænkt for røveriforsøg har meldt sig selv

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Alarm 112 For abonnenter

Mobilhul forhindrer ambulancer i at sende hjertedata til hospitalet

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Erhverv

Rikkes iværksætter-succes er blevet for stor til byen: Nu rykker hele produktionen til ny adresse

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Vejle Boldklub

VB tester engelsk angriber med Premier League-kampe

Kultur For abonnenter

Præsten klar med det 11. bud: Du skal give din viden videre

Gamle dage

En mærkelig historie: Da oprøret brød ud på Bornholm, fik herregården ved Børkop ny ejer

Annonce