Roen findes ved Kertinge Nor

Der er ingen iskiosker, livreddertårne eller farvestrålende badehåndklæder på en tætpakket sandstrand.

Til gengæld er der duvende kornmarker, græssende heste og adgang direkte til vandet fra haven.

Fra panoramavinduerne i stuen er der en fortryllende udsigt over Kertinge Nor. Der er lige præcis den ro, Ane Longgaard ønskede sig.

- Vi kiggede slet ikke i de typiske sommerhusområder. Vi vil gerne have det privat. Vi har ikke behov for, at der skal være en masse liv omkring os. Det har vi derhjemme, siger hun.

Ane Longgaard, 44, og hendes mand Peter Melchiorsen, 41, overtog det lille træsommerhus nær Munkebo i november sidste år. De havde over et par år leget med tanken om at anskaffe sig et sommerhus, men huset blev det første og eneste, de nåede at se. Det var det her, det skulle være.

- Det var 100 procent beliggenheden, vi faldt for. Og at huset var istandsat og moderne. Vi er ikke typerne, der kan lave noget af det selv. Det er samtidig tæt på, hvor vi bor. Det tager kun et kvarter for os at køre, siger Ane Longgaard, der er arbejder freelance som marketing manager. Hendes mand er partner i et it-firma. Sammen har de Alfred på otte år.

Familien lever travle liv, og derfor var parret først betænkelige ved, om de ville få brugt et sommerhus nok. De ville sjældent kunne sætte en hel weekend af til at være der, og i sommerferien rejser de som regel udenlands.

- Men da vi fandt det her, der ligger tæt på, hvor vi bor, var vi overbeviste om, at vi ville få det brugt, og at det netop ville give os den luft, vi ikke følte, vi havde derhjemme, fortæller Ane Longgaard.

Familien har de seneste 15 år boet i byhus i Skibhuskvarteret i Odense. De bruger byen meget og betegner sig selv som bymennesker. De kunne ikke forestille sig at bo andre steder, og derfor valgte de at investere i et sommerhus i stedet for et større hus lidt længere uden for byen.

Familien overnatter ofte i huset og kører til skole og arbejde i Odense om morgenen.

- Vi ser det mere som et andet hjem end et sommerhus. Vi bor næsten lige så meget herude, siger Ane Longgaard, der har indrettet en kontorplads i sommerhuset og også af og til bruger det til at holde møder og små seminarer i.

- Hver gang vi har gæster, er vi herude. Vi har ikke haft gæster hjemme, siden vi overtog det, griner hun.

Sommerhuset er bygget i 1930, men blev totalrenoveret i 2018. Den tidligere ejer nåede ikke at bruge det, før han satte det til salg, så familien behøvede ikke engang at male, da de overtog. De havde bestilt møbler til levering samme dag, de overtog, og kunne flytte ind med det samme.

- Der var ikke noget, vi havde lyst til at lave om. Alt er lavet i virkelig god kvalitet, siger Ane Longgaard.

Selve huset er 61 kvadratmeter og består af et køkken-alrum, en lille gang, et soveværelse og et badeværelse. I det 10 kvadratmeter store anneks ved siden af har Alfred værelse, og det er også her, Ane Longgaard har kontorplads. Når Alfred vågner om morgenen, kan han kigge direkte ud over Kertinge Nor. Det kan man også, når man står under bruseren.

- Det er faktisk ret dejligt, siger Ane Longgaard.

Indretningen er lys, enkel og moderne. Lyse træstole, hvidt spisebord, lysegrå sofa og sparsomt med nips. Det skal være nemt at rydde op og gøre rent.

- Det er også den stil, vi har derhjemme. Det skal være luftigt, så der er ingen tunge møbler. Og så hygger vi selvfølgelig mere med tæpper og skind om vinteren, fortæller Ane Longgaard.

Der er store panoramavinduer i stuen, så der er nærmest heller ikke plads til at hænge noget på væggene. Der er et maleri af kunstneren Sussi Trampedach, som Ane Longgaard kender privat, og så et kort over området.

- Vi fik at vide, at der er to ting, der hører med, når man har et sommerhus: Det er et kort over, hvor man er, og så et skib, siger Ane Longgaard.

Skibet, en model af et sejlskib, står i panoramavinduet.

Fra stuen er der direkte adgang til træterrassen, der både rummer morgenmadsplet med udsigt til solopgang, overdækket lækrog på siden af huset og plads til solstole.

Ved siden af annekset er en udebruser, som familien bruger, når de har været på vandet. Både Peter Melchiorsen og sønnen Alfred er glade for at surfe og stå på paddle board, mens Ane Longgaard mere holder af at bade. Også om vinteren.

En otte meter høj skrænt sikrer, at huset aldrig kommer til at stå under vand, hvis vandstanden stiger. Neden for skrænten er en græsplæne og et gammelt skur, som familien bruger til deres vandsportsudstyr.

- Vi havde sankthansbål hernede, men det er mest terrassen, vi bruger, siger Ane Longgaard.

Ingen i familien er haveinteresserede, og derfor har de ikke andet end græsplænen, der skal holdes. Skrænten, der får lov at vokse vildt, bliver klippet ned en gang om året.

Det er vigtigt for dem, at de ikke skal ordne og reparere, når de i sommerhuset. Det skal være et fristed, hvor de kan slappe af.

- Vi går ikke rundt og rydder op og gør rent som derhjemme. Vi vasker heller ikke tøj herude. Vi slipper for nogle af de der hverdagsting.

I stedet tager familien på udflugter, spiller spil eller er på vandet.

- Vi har begge travlt til hverdag. Når vi er herude, slapper vi bare af og tager os tid til at lave nogle andre ting. Det kan vores søn også mærke, siger Ane Longgaard.

Planen er at blive ved med at bruge huset lige så meget hen over efteråret og vinteren. Huset er fuldt isoleret, og i stuen er der både varmepumpe og brændeovn.

Flere af naboerne er pensionister og bor fast i husene.

- Sådan vil jeg også gerne bo, når jeg bliver pensionist. Så flytter jeg herud, siger Ane Longgaard.

Mange af husene i området går i arv i generationer, og hun føler, de har været heldige, at det lykkedes dem at få fat i et. Hun håber derfor også, at deres hus bliver i familien.

- Vi har kun et barn, men jeg håber, han vil overtage huset. Jeg kunne slet ikke forestille mig at sælge det igen, siger Ane Longgaard.