Annonce
Trekantområdet

Rollerne blev byttet om: Plejehjemsbeboere tog på visit på skole

Plejehjemsbeboere på besøg på Lillebæltskolen. Foto: Mette Kappel.
I september besøgte 5.B. Friplejehjemmet Lillebælt, men nu var det beboernes tur til at besøge 5.B. på Lillebæltskolen. Et besøg, beboerne og eleverne havde glædet sig meget til.

Middelfart: Der var lagt op til en formiddag i musikkens tegn, hvor ni beboere fra Friplejehjemmet Lillebælt blev taget godt imod på Lillebæltskolen.

Beboerne fik en rundvisning og blev bagefter guidet ind i musiklokalet, hvor der ventede dem en lille efterårskoncert. Eleverne sang og spillede ”Efterårsvise” og ”Solen brænder rød og hed,” hvor tonerne blandt andet kom fra xylofoner, trommer og keyboard.

Musiklokalet blev derefter forvandlet til en lille café, hvor eleverne delte chokoladekage med farverige kyskager på toppen ud og sørgede for, at beboerne fik sukker i kaffen.

- De synger vel nok godt, sagde flere af beboerne og spurgte straks, hvornår de kom på besøg igen.

Aktivitets - og frivilligkoordinator for Friplejehjemmet Lillebælt Lone Kragh har særligt bemærket, at denne relation til eleverne er god for beboerne, og at de snakker meget om det, når de har haft besøg.

- Det har været noget af det bedste for beboerne at have eleverne på besøg. De elsker at snakke med dem, og de føler hurtigt et nærvær, fordi der kommer nogen, der gerne vil lytte til deres historier. Relationen kan give noget begge veje, siger hun.

Besøget udspringer sig af, at 5.B. tilbage i september besøgte Friplejehjemmet Lillebælt, hvor de havde øvet sig på at læse H.C. Andersens eventyr og molbohistorier højt for beboerne. Derefter var snakken gået, og beboerne havde flittigt fortalt om dengang, de gik i skole og om 2. verdenskrig.

En af de beboere, der gerne vil fortælle og elsker at få besøg, er Arne Baunbæk. Han ønsker, at eleverne fortsætter med at komme på plejehjemmet.

- Jeg håber, at det kan fortsætte, for jeg holder utrolig meget af det, særligt når vi snakker om forskellen på vores skoletid. Jeg er virkelig forbavset over, hvor velformulerede de er, siger han.

Hvis det står til Lone Kragh, så er det ikke sidste gang, at Lillebæltskolen og plejehjemmet samarbejder om at være besøgsvenner.

Lærer Susan Krintel vil heller ikke udelukke fremtidige besøg og nævner, at en fagdag i april igen kunne give anledning til en mulig udflugt til Friplejehjemmet Lillebælt.

Annonce
Plejehjemsbeboere på besøg på Lillebæltskolen. Foto: Mette Kappel.
Plejehjemsbeboere på besøg på Lillebæltskolen. Foto: Mette Kappel.
Plejehjemsbeboere på besøg på Lillebæltskolen. Foto: Mette Kappel.
Plejehjemsbeboere på besøg på Lillebæltskolen. Foto: Mette Kappel.
Plejehjemsbeboere på besøg på Lillebæltskolen. Foto: Mette Kappel.
Plejehjemsbeboere på besøg på Lillebæltskolen. Foto: Mette Kappel.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Masser af juleaktiviteter i weekenden

Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Annonce