Annonce
Rejser

Romantik over skyerne: På et hotel i Tjekkiet rykker mange brudepar ind for at få en nat - og en udsigt - de aldrig glemmer

De 23 værelser repræsenterer ikke én bestemt tidsperiode. Når man bestiller værelse, er der automatisk også reserveret bord i restauranten. Foto: Simon Pikous/www.jested.cz
I det nordlige Tjekkiet kan man bo på et hotel i et tårn på toppen af et bjerg, hvorfra der er udsigt ind i Tyskland og Polen.

De færreste får mulighed for at overnatte på en rumstation, men i det nordlige Tjekkiet kan man betale sig til noget, der ligner.

Hotel Ještěd tilbyder 23 værelser i forskellige størrelser og indretninger, og når man kigger ud ad de skråtstillede vinduer, kan man let få fornemmelsen af at befinde sig et stykke over Jordens overflade. Hotellet er nemlig en del af en bygning, som - da den stod færdig - vakte opmærksomhed langt uden for landets grænser. Et tårn, der synes som en forlængelse af det bjerg, Ještěd, som tårnet står på toppen af.

Ud over hotellet er her også restaurant, bar, café og tv-sender. Toppen er 1012 meter over havets overflade, og fra værelserne og restauranten med 360 graders udsigt kan man i klart vejr se ind i både Tyskland og Polen. Nærmeste by er Liberec.

Annonce

Både på nogle af værelserne og i baren kan gæster få en fornemmelse af at være med i en  James Bond-film fra 1960’erne eller 1970’erne. Da vi ser interiøret, er det i hvert fald den tanke, der simultant kommer til mig og mine to medrejsende.

En romantisk nat

På en biltur til for eksempel Prag kan en overnatning på Mount Ještěd være oplagt. Prisen for et dobbeltværelse med morgenmad er fra cirka 1125 kroner, og så kan man komme hjem og sige, at man har boet på et hotel, hvis lige ikke findes noget sted i verden. Men en impulsbeslutning dur ikke. De 23 værelser er normalt reserveret lang tid i forvejen af nogle, der enten skal have en romantisk aften eller giftes. Næsten alle nøjes med én nat.

Toppen af tårnet er 1012 meter over havets overflade. Fra hotelværelserne og restauranten kan man i klart vejr se til Tyskland og Polen. Foto: Milan Drahonovsky/www.jested.cz

Men man kan selvfølgelig også bare tage en pause på vejen for at nyde den fabelagtige udsigt fra restauranten og en kop kaffe - når vejret ellers er til det. Der er åbent alle dage bortset fra 24. december.

Priser

Dobbeltværelse med morgenmad: Fra cirka 1125 kroner.

Hovedretter i restauranten: 82-105 kroner.

En flaske vin: 140-180 kroner.

Se mere på www.jested.cz.

Tårnet blev opført mellem 1966 og 1973 og vakte - ud over selve formen - opsigt, fordi der under konstruktionen blev anvendt nye materialer og uprøvede teknikker. Arkitekten Karel Hubáček modtog siden Perett-prisen - arkitekternes svar på skuespillernes Oscar. I 1998 blev hotellet erklæret kulturelt monument. I 2000 blev tårnet kåret som århundredets bygningsværk i Tjekkiet og i 2006 erklæret som nationalt, kulturelt monument.

Den mest spektakulære måde at ankomme til hotellet på er at tage kabelbanen. Mount Ještěd benyttes også til skiløb, blandt andet Nordic World Ski-mesterskaberne i 2009. Foto: Milan Drahonovsky/www.jested.cz

Man kan køre i bil eller for den sags skyld gå til toppen af bjerget, men hvis besøget skal være endnu mere minderigt, tager man kabelbanen - en tur på fire minutter.

Vejen dertil

Fra Padborg til Liberec er der 790 kilometer, hvis man vælger ruten via Berlin. Fra Prag cirka halvanden times kørsel.


Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Storfamilien Junkers tag er styrtet ned i regnvejret: - Tingene bliver nemmere af, at vi ikke sætter os ned og er kede af det

Sydjylland For abonnenter

Ny anholdelse i stor narkosag: Ung mand mistænkes for indsmugling af 22 kilo amfetamin og salg for 71.000 kroner

Alarm 112

Nedrevet køreledning: Togtrafikken er gået i stå mellem Jylland og Fyn

Alarm 112

Slam! sagde det: Lastvognen var for høj til broen: Lyskryds sat ud af kraft

Vejle Boldklub

VB-træner Peter Sørensen er fortsat uden sejr; vi har spillet til mere, end vi fik

Børkop For abonnenter

Regnen var centimeter fra at ødelægge Danmarks smukkeste vandmølle: ‘Vi har råbt op om det siden 2017, men der sker ikke noget’

Rejser For abonnenter

Hotellet til ølentusiasten: Bo på Belgiens første bryggerihotel

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Sydjylland

Anders troede, han skulle stemme på Venstre, men kandidattest pegede på et andet parti: - Det er stof til eftertanke

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

Vejle For abonnenter

Vejlenserne bider til: Burgeren er vigtigere end klimaet i en uge, hvor højvandsvagten sover med gummistøvlerne på

Vejle

Silende regn er skiftet til byger: Højvandsvagten stod op klokken tre i nat for at tjekke en vigtig ting

Annonce