x
Annonce
Give

Rotary går igen på gaden med et billotteri

Michael Fasterholdt (th) med nøglerne til hovedgevinsten i Give og Billund Rotaryklubbers billotteri. De to klubber var ved mandagens "nøgleoverrækkelse" repræsenteret af Benny Kirkeby, Gadbjerg, Svend Aage Stolten og Gert Hansen, Billund. Foto: Børge Larsen
For Give Rotary Klub er det tredje gang en bil sættes på højkant for at hjælpe udsatte børn. For anden gang sker det i samarbejde med Rotaryklubben i Billund.

Give: Frem til 31. august kan du igen risikere at blive mødt af en frivillig fra den lokale Rotaryklub, der vil sælge dig en lodseddel.

Tag godt imod vedkommende, for køber du en lodseddel, er du med til at gøre hverdagen lidt bedre for udsatte børn og familier, det endda både lokalt og globalt. Lodsedlen, du bliver tilbudt, er en ud af i alt 2500, som Rotaryklubberne i Give og Billund håber at få solgt inden udgangen af august.

Køber du den, risikerer du at vinde en Mitsubishi Space Star til en værdi af 100.000 kroner, lige på nær fire kroner. Vil du ikke have bilen, kan du få 85.000 kroner i kontanter. Forskellen i beløbet er klargøring og registreringsomkostninger.

Vinder du ikke bilen, er der mulighed for at vinde en af de øvrige 45 præmier. De ligger værdimæssigt mellem 6000 og 150 kroner og er alle stillet til rådighed af sponsorer, der gerne vil medvirke til de to klubbers velgørenhedsarbejde.

Det plejer ikke at være et problem med at få afsat lodsedlerne, for det sker gerne ved større arrangementer i de to klubbers dækningsområde.

Annonce
Halvdelen af overskuddet skal bruges "ude i verden". Det bliver til et projekt, der skal sikre ordentlig drikkevand i et slumkvarter i Capetown. Lokalt i Give går overskuddet dels til Give Lystanlæg, sandsynligvis til legeredskaber. Resten går til de lokale afdelinger af Red Barnet og Røde Kors.

Benny Kirkeby

Corona-problemer?

En vis usikkerhed med hensyn til salget er der dog kommet ind i årets billotteri: Jokeren hedder coronavirus, der kan betyde aflysning af mange af de arrangementer, hvor lodsedlerne skal sælges.

-Vi håber af mange årsager ikke, det bliver så langvarig med coronarestriktionerne. Men da salget netop er startet, har vi allerede oplevet de første problemer med aflysninger. Det er Rotary i Billund, der havde planlagt et stort arrangement med Jason Watt med 350 deltagere. Det er blevet aflyst og det samme er dermed salget af lodsedler i den forbindelse, siger formanden for Give Rotary Klubs Foundationudvalg Benny Kirkeby, Gadbjerg.

Hovedgevinsten vil i øvrigt køre rundt til de større arrangementer, hvor der sælges lodsedler. Så kan køberne se den og drømme sig til en tur gennem et igen åbent Europa i en ny bil. Bilen er lige nu udstyret med logoer for de 10 virksomheder, der har sponsoreret de største gevinster.

I Give-området drejer det sig om Give Elementer, Outwell Oase, Flemming Thisgaard, SuperBrugsen og Qvist Grafisk.

Og bilen selv?

Den er udstyret og solgt med velgørenhedsrabat af Fasterholdt Biler i Billund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Annonce