Annonce
Vejle

Rotary Vejle Syd har fået ny formand

På billedet ses afgående præsident Michael Jul-Nørup Pedersen, til venstre , og den nye præsident Peer Bach Nielsen med kæden på. Privatfoto

Rotary Vejle Syd har overdraget præsidentkæden - det synlige bevis på, at man er klubbens leder - fra den nuværende præsident Michael Jul-Nørup Pedersen, chefkonsulent i Dansk Industri, til Peer Bach Nielsen, erhvervschef i Handelsbanken i Vejle.

Sommerfesten i Skyttehuset markerede samtidig afslutningen på et travlt Rotary-år i klubben, hvis medlemmer mødes hver onsdag på Munkebjerg Hotel. Sommerfesten var sæsonens 39. møde under overskriften "Vejle i verden - verden i Vejle".

Medlemmer har hørt en række spændende foredrag om alt lige fra FN's Verdensmål til bandekonflikter og radikalisering. Der har også været plads til udemøder hos Green Tech Center, Økolariet og den katolske kirke i Vejle.

Rotary er et verdensomspændende netværk af 1,2 millioner rotarianere fordelt på 35.000 klubber rundt omkring i verden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

Montiels lynscoring sendte VB på sejrskurs

Annonce