Annonce
Vejle

Royalt skær over Vejle: Kongelig højhed overværer festkoncert i musikteatret

Prinsesse Benedikte er protektor for Jacob Gade Violinkonkurrence og besøger derfor Vejle, når der er festkoncert lørdag den 1. juni. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Vejle: Det bliver med et royalt skær, at Jacob Gade Violinkonkurrence 2019 afvikles i Vejle Musikteaters store sal den 30. og 31. maj samt den 1. juni, hvor konkurrencen afsluttes med festkoncert og præmieuddeling i overværelse af blandt andre prinsesse Benedikte, der er protektor for begivenheden.

I konkurrencedagene torsdag og fredag spiller 51 violinspillere i alderen fra 8 til 20 år deres konkurrenceprogram. Ved festkoncerten lørdag den 1. juni klokken 16 uddeles præmier til de tre bedste inden for hver aldersgruppe. Desuden uddeler en talentpris, en pris for bedste fortolkning af et dansk værk, og endelig kåres en vinder af Jacob Gade Violinkonkurrence 2019.

Publikum er velkommen alle tre dage.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce