Annonce
Udland

Rusland sender ny vaccine mod coronavirus til Hviderusland

Tatyana Makeyeva/Reuters
I Rusland ventes massevaccinationer med vaccinen Sputnik V at blive indledt i oktober.
Annonce

Rusland har mandag sendt de første forsyninger af dets Sputnik V-vaccine mod covid-19 til Hviderusland, hvor den skal testes klinisk. Det er første gang, at dette sker i et andet land end Rusland.

Det oplyser den statslige russiske investeringsfond RDIF.

Frivillige i Hviderusland vil begyndte at få vaccinen mod det nye coronavirus den 1. oktober, oplyser RDIF, som poster penge i udviklingen af vaccinen.

I Rusland ventes massevaccinationer med Sputnik V at blive indledt sidst i oktober. Det siger Fjodor Lisitsyn fra det statslige Gamaleya Research Institute under det russiske sundhedsministerium.

- Den tredje testfase af vaccinen skal ifølge planen være afsluttet sidst i oktober. Massevaccinationer indledes. når denne fase er ovre. Jeg håber, det bliver vellykket, siger han til tv-kanalen Rossija-24.

Ifølge Lisitsyn ventes vaccinen at blive fremstillet på tre eller fire virksomheder.

Der er også iværksat undersøgelser for at se, om der kan organiseres en produktion med udenlandske virksomheder.

- Der er medicinalvirksomheder i Indien, som alene kan producere vaccine til halvdelen af verden, hvis de arbejder med fuld kapacitet, siger Lisitsyn.

Den 11. august godkendte Rusland som det første land i verden en vaccine mod det nye virus. På daværende tidspunkt var vaccinen dog kun blevet testet på ganske få mennesker i forhold til, hvad der eksempelvis skal til for at få et nyt lægemiddel godkendt i EU.

Rundt i verden arbejder forskere på over 100 projekter for at finde en vaccine mod coronavirus.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Stor efterskole har sendt 200 elever og 40 ansatte hjem: Men undervisningen kører for fuldt blus

Annonce