Annonce
Udland

Rusland vil fængsle forgiftet oppositionsleder hurtigst muligt

I en video på Instagram sagde Putin-kritikeren og oppositionslederen Aleksej Navalnyj, at han på søndag vil vende hjem til Rusland. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Aleksej Navalnyj har meddelt, at han vil vende hjem til Rusland denne weekend, efter indlæggelse i Tyskland.
Annonce

De russiske fængselsmyndigheder oplyser, at de vil søge at anholde den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj snarest muligt.

Det skriver det russiske nyhedsbureau RIA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Navalnyj har oplyst, at han agter at vende hjem til Rusland søndag i denne uge, efter at han sidste år blev forsøgt myrdet i sit hjemland med den dødelig nervegift Novitjok.

Oppositionslederens advokat har tidligere torsdag oplyst, at Navalnyj risikerer at skulle op til 3,5 år i fængsel for angiveligt at have overtrådt betingelserne i forbindelse med en betinget dom.

Meget tyder på, at en russisk efterretningstjeneste stod bag forgiftningen af Navalnyj. Ruslands regering har afvist alle beskyldninger.

Han blev sidste år i al hast fløjet til Berlin i Tyskland for at blive behandlet. Det skete, efter at han få dage forinden var kollapset om bord på et fly i det østlige Rusland.

Navalnyj skrev onsdag på Instagram, at han næsten er kommet sig helt efter behandlingen i Berlin, og at det nu er tid at vende tilbage til Rusland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Transportminister ser kun én mulig linjeføring for Hærvejsmotorvejen: - Men jeg er klar til at droppe alle seks

Vejle For abonnenter

Sofies forældre efter tiltalen om uagtsomt manddrab: Vi er lettede - men også skuffede

Vejle

Få overblikket over Sofie-sagen her: Fra dødsfaldet i sommeren 2019 til retssag

Annonce