Jelling: Klokken 02.48 natten til fredag var der indbrud iDansk Maskincenter på Østkrogen i Jelling. Tyvene har skaffet sig adgang via et vestvendt vindue ved at knuse ruden.
Der er stjålet en del ting, mest af mærket Husqvarna. Der er stjålet blandt andet en del værktøj, en pladevibrator, skæretøj, jakker, undertøj. Den samlede værdi er opgjort til 94.500 kroner.
Der er videoovervågning, som politiet nu vil kigge nærmere på. Ud fra de ting, der er stjålet, formoder politiet, at tyvene har haft en bil med.
Hvis nogen har set noget omkring klokken 02.50 - før eller efter - vil politiet meget gerne have et praj.