Annonce
Vejle

Så var den gal igen: Vejles sydlige del ramt af strømsvigt

Trafiklysene var mørklagte på Grønlandsvej fredag middag, og det samme var de to dagligvarebutikker Rema 1000 og Netto på Grønnedalen. Foto: Google Street View
Annonce

Vejle: Så var den gal igen.

Store dele af Vejle var fredag middag ramt af strømsvigt. Det er sket flere gange de seneste måneder, og denne gang ramte det den sydlige del af byen.

Hele blomsterkvarteret på Søndermarken var siden fredag klokken 12.10 uden strøm. Og det samme gjaldt det meste af Løget med blokke og villakvarterer på begge sider af Grønlandsvej.

Det gik blandt ud over Netto og Rema 1000 på Grønnedalen, hvor begge butikker var mørkelagt på grund af Trefors problemer.

På Trefors hjemmeside skrev forsyningsselskabet kort om driftsforstyrrelsen:

"Der er en uventet strømafbrydelse i el-nettet. Vi er i gang med at finde årsagen. Vi forventer, at der er strøm igen klokken 14.10".

Præcis klokken 14.06 var strømmen tilbage hos de 900 berørte el-kunder på Søndermarken og Løget, og PR- og pressechef hos Trefor Anya Palm kunne fortælle, hvad afbrydelsen skyldtes denne gang.

- Der var tale om en helt almindelig fejl på et kabel mellem to transformerstationer. Vores folk tog kablet ud af drift og fik omfordelt strømmen via andre forbindelser, så strømmen kom igen til alle klokken 14.06, fortalte Anya Palm fredag eftermiddag.

Hun havde hun ikke fået den tekniske forklaring på, hvad der var årsagen til problemet med det omhandlende kabel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Konspirationsteorierne er for alvor kommet til Vejle: 'Jeg kunne bare ryste på hovedet'

Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce