Annonce
Trekantområdet

Så er der dom i sagen om utilfreds ægtefælles kontrol af hustruens kommunale hjemmehjælpere: Hjælperne skal finde sig i videoovervågning

Nu skal de kommunale hjemmehjælpere i Kolding igen til at gå ind ad denne dør, har Arbejdsretten besluttet. Foto: Søren Gylling
I Kolding er en gruppe kommunale hjemmehjælperes arbejdsvægring nu kendt overenskomststridig efter et langt slagsmål mellem kommunen og fagforbundet FOA. De pågældende medarbejdere skal straks genoptage arbejdet i fuldt omfang, fastslår Arbejdsretten - men kommunen skåner dem.

Dom: Kolding Kommunes hjemmehjælpere kan ikke nægte at arbejde i private hjem, hvor de videoovervåges - og gør de det alligevel, så er det fyringsgrund.

Det står klart, efter at Arbejdsretten i København tirsdag afsagde dom i et flere måneder langt og meget principielt slagsmål mellem fagforbundet FOA og Kolding Kommune om en utilfreds ægtemands videoovervågning af sin lamme og stærkt plejekrævende 71-årige hustrus hjemmehjælpere i parrets private hjem i det nordlige Kolding.

Her har kommunens hjemmehjælpere på grund af videoovervågningen nægtet at gøre tjeneste siden april, og mens slagsmålet har stået på, har Kolding Kommune ansat et privat firma til at passe den syge kvinde.

Annonce

Den meget svækkede kvindes 65-årige ægtefælle satte videoovervågningen op i hjemmet, fordi han var yderst utilfreds med flere af de kommunale hjemmehjælperes indsats og ikke følte, at hans gentagne kritik og klager til hjemmehjælpsdistriktet hjalp.

FOA har siden beskrevet arbejdsmiljøet i hjemmet som voldsomt psykisk belastende for hjemmehjælperne og bakket sine medlemmer op i at nægte at gå derind, mens Kolding Kommune på den anden side har stået fast på, at man ikke kan blande sig i, om folk sætter videoovervågning op i deres private hjem.

Smadderærgerlig

Formanden for FOA i Kolding, Jens Lund, bekræfter, at fagforbundet nu skal pålægge sine medlemmer at genoptage arbejdet.

- Det er jeg selvfølgelig smadderærgerlig over, for jeg synes jo ikke, at mine medlemmer skal arbejde under sådan nogle forhold.

Vi har fået åbnet manges øjne for de forhold, som vores social- og sundhedshjælpere er udsatte for, og debatten om, hvad de skal tåle, er rigtig god, synes jeg.

Jens Lund, formand for FOA i Kolding

- Men vi må tage dommen til efterretning, og så må vi i dialog med Kolding Kommune om, hvad vi stiller op med de belastende arbejdsmiljøforhold, vi mener, der er i hjemmet, siger Jens Lund, der dog glæder sig over, at FOA ikke skal betale bod, sådan som det ellers er almindeligt i arbejdsretlige konflikter. Årsagen er, at Kolding Kommune også overfor Arbejdsretten har anerkendt, at det kunne være en udfordring at udføre arbejdet under forholdene i det pågældende hjem.

Annonce

Åbnet øjne

Jens Lund synes bestemt ikke, at sagen har været skønne spildte kræfter.

- Nej, vi har fået åbnet manges øjne for de forhold, som vores social- og sundhedshjælpere er udsatte for, og debatten om, hvad de skal tåle, er rigtig god, synes jeg, siger han.

I Kolding Kommunes senior- og sundhedsforvaltning siger sekretariatschef Brian Urban, at man er glad for, at der nu er truffet en afgørelse, "så vi kan komme videre med at finde en god løsning".  Kommunen agter ikke umiddelbart at beordre de medarbejdere, der er berørt af sagen, tilbage på arbejde i det pågældende hjem, oplyser han.

-  Vi er også glade for, at Arbejdsretten i sin dom anerkender, at Kolding Kommune har udfoldet betydelige bestræbelser på at værne om vores medarbejderes trivsel, siger han.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Jelling

Her er ældrebyrden jernklodser på en vægtstang: Hverken corona eller alderdom kan få dem til at sidde stille

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Billund

Så er valgkampen officielt i gang: Plakaterne er kommet op i lygtepælene

Annonce