Annonce
Vejle

Så er der kunst i møllen igen

Annette Zierau deltager med værket "Spejling", som også er titlen på kunstforeningens udstilling.
Vejle Kunstforening er tilbage med udstillingen "Spejling" efter en længere corona-pause. Udstillingen kan ses fra lørdag 27. juni og præsenterer 13 kunstnere fra Grafisk Værksted.
Annonce

Vejle: Vejle Kunstforening er tilbage efter coronapausen med udstillingen "Spejling". Som titlen indikerer har de udstillende kunstnere - 13 i alt - ladet sig inspirere af naturen, mennesket og samfundet og omdannet indtrykkene til lærreder, tryk, skulpturer, træ og lignende.

Lørdag 27. juni åbner udstillingen med de 13 kunstneres spejling af, hvordan verden opleves her og nu. Udstillingen kan ses i kunstforeningens udstillingshus i Vejle Vindmølle på Søndermarken. Der bliver ingen fernisering på grund af covid-19-situationen.


Hun lever og arbejder ud fra devisen ”It's a sad and a beautiful world”.

Vejle Kunstforening om en af kunstnerne


De 13 kunstnere kommer fra Grafisk Værksted Vejle, og de har før gæstet kunstforeningen. Denne gang varer udstillingen frem til 9. august.

De 13 kunstnere er: Annette Zieraus (maleri), Ellen Susanne Baldus (træsnit), Pia Möller-Light (fotografi, grafik, installation og skulptur), Peter Wade (maleri, grafik), Merete Wøldike Schmith (grafik, linoleumstryk), Maibritt Larsson (tegninger), Elisabeth Kiefer (maleri, skulptur), Claus Frederiksen (computergrafik), Heidi Hansine Kirkegaard Nielsen (grafik, maleri), Malene Kløve Dalsgaard (grafik), Birgit Kirke (træsnit), Niels Damgård (grafik) og Birgit Frederiksen (grafik, træsnit, linoleumstryk).

Annonce

Tilgangen til livet

I tråd med udstillingens titel beskriver Vejle Kunstforening en af kunstnerne således:

- Pia Möller-Lights kunstneriske proces tager enten udgangspunkt i en idé eller et materiale. Idet hun arbejder med så forskellige medier som fotografi, grafik, installation og skulptur, lever hun og arbejder ud fra devisen ”It's a sad and a beautiful world” - en sætning, der beskriver hendes tilgang til livet, verden og kunsten.

Udstillingen kan ses i Vejle Vindmølle, hvor der er åbent onsdag til søndag fra klokken 12 til 16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce