Annonce
Vejle

Så er det en kendsgerning: Skole har købt naboskolen af splittet Vejle Byråd - fremtrædende socialdemokrat blev sendt uden for døren

Klostergades Skole rummede de seneste år Vejle Kommunes sprogskole, men står i dag tom. Med salget er den fra næste skoleår en del af privatskolen Sct. Norberts Skole, der er nærmeste nabo. Foto: Mette Mørk
Den tidligere Klostergades Skole er nu en del af privatskolen Sct. Norberts Skole - et snævert flertal i Vejle Byråd godkendte salgsaftalen i går.

Vejle: Fra næste skoleår får eleverne på Sct. Norberts Skole ekstra knap 3000 ekstra kvadratmeter at boltre sig på.

Et snævert flertal i Vejle Byråd besluttede i aftes på den lukkede del af byrådsmødet at sælge den tidligere Klostergades Skole til den katolske privatskole. Dermed falder den handel endeligt på plads, som Vejle Amts Folkeblad allerede for 14 dage sidenløftede sløret for.

- Skolen skal være rammen for undervisningen af de ældste elever i overbygningen, lyder det fra skoleleder Dorte Svane Peschardt nu, hvor købet er en realitet.

Annonce

Salget blev vedtaget af et snævert flertal i byrådet. 16 stemte for, 14 imod. Nogle vil indvende, at det ikke kan passe, da der er er 31 medlemmer af byrådet og 16 plus 14 giver 30.

Forklaringen er, at skoleleder Dorte Svane Peschardts mand, Søren Peschardt, er et fremtrædende medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og af samme grund var inhabil ved behandlingen af sagen:

- Og Søren har opført sig, som han skal, som inhabil i sagen, konstaterer den socialdemokratiske gruppeformand, Martin Sikær.

Sammen med de øvrige socialdemokrater stemte borgmesterkandidaten imod salget.

Som Martin Sikær tidligere har peget på, mener hans parti, at kommunen sælger for billigt. Prisen lyder på 14,9 millioner kroner, men kommunen får "kun" ni millioner, fordi de resterende 5,9 millioner gives som det lovpligtige kommunale tilskud til fri- og privatskoler.

S: Burde have fået mere

De 14,9 millioner kroner svarer til den mindste vurdering fra en ejendomsmægler. Men Martin Sikær siger:

- Bygningerne skulle have indbragt mere. Vi mener, at kommunen er forpligtet til at sælge til den højeste pris. Vores nej handler ikke om, at vi er imod Sct. Norbert.

De nuværende skolebygninger bevares, men der venter en større ombygning indvendigt, når lokalerne fremover skal huse privatskolens ældste elever. Foto: Mette Mørk

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) ser salget til naboskolen Sct. Norbert som den rigtige løsning. Han mener, prisen for de 130 år gamle skolebygninger holder sig inden for vurderingerne.

- Med salget er vi med til at løse et problem for en skole, der står med plads-udfordringer - ikke til udvidelse, men til de elever, der allerede går på skolen. For mig handler det ikke om ideologi i forhold til privatskole mod folkeskole, siger borgmesteren.

Fortidens Klostergades Skole bliver fremtidens skole.

Overskriften på Sct. Norberts Skoles plan med de 130 år gamle skolebygninger

Det gør det til gengæld for SF. Her har gruppeformand Lone Myrhøj tidligere udtalt, at salget er at grine folkeskolen op i ansigtet:

- Vi har en folkeskole i midtbyen, der er maksimalt presset. Vi foreslog, at skolen skulle i udbud og sælges til højstbydende, så overskuddet kunne bruges til renovering af vores folkeskolebygninger. Havde Sct. Norbert budt højest, havde skolen naturligvis fået bygningerne, siger Lone Myrhøj.

Annonce

Nej fra skoleformand

Også den radikale Torben Elsig-Pedersen stemte nej. Som formand for børne- og familieudvalget har han det overordnede politiske ansvar for folkeskolen.

Skole med vokseværk

  • Sct. Norberts Skole blev grundlagt som katolsk privatskole i 1905
  • I 1908 kom den første skolebygning til og i 1937 den næste store skolebygning ved Blegbanken.
  • 20 år senere var skolen igen vokset ud af rammerne, og en ny skolefløj langs Fjellegade blev taget i brug.
  • i 1977 blev bygningen forlænget, og syv år senere blev der indrettet nye idrætssale og faglokaler.
  • 1990 blev året, hvor blandt andet SFO'en flyttede ind i den store hvide bygning, der tidligere havde huset lager.
  • I 2000 overtog skolen Sct. Maria Stiftelsens tidligere vaskehus. Her blev der samtidig bygget nyt og indrettet seks klasseværelser plus kantine for de største af skolens på daværende tidspunkt 319 elever.
  • Fire år senere flyttede en del af skolen så over på den modsatte side af Blegbanken, da Sct. Norberts Stiftelse købte den tidligere politigård og senere aktivitetshus på Blegbanken 4. Her overtog skolen tre etager.
  • 15. september 2021 har skolen sikret sig endnu mere plads med købet af den cirka 3000 kvadratmeter store Klostergades Skole. 
  • Planerne indeholder blandt andet en vision om at indrette den eksisterende samlings- og væresal til naturvidenskabeligt læringscenter. 

Men modstanden var ikke nok til at forhindre salget. Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance havde stemmer nok til at sikre, at Sct. Norberts Skole nu får mere plads.

Ifølge skoleleder Dorte Svane Peschardt og bestyrelsesformand Michael Köllner skal perioden frem til efter sommerferien 2022 bruges til at indrette moderne undervisningslokaler i de nuværende skolebygninger - nænsomt og med stor omtanke, lover skoleledelsen.

Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Uheld på E45

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

64-årig mand dræbt i voldsom ulykke: Bilen kørte 100 meter hen over en mark og ramte noge træer

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Hedensted

Alternativet har været en redning og et afbræk fra jobafprøvningshelvede: Nu stiller Mads op til byrådet

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Alarm 112

Frygter, han er forulykket: Politiet efterlyser 64-årig mand

Trafik og politi

Følg med her: Uheld på E45

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce