Annonce
Kultur

Så er det igen flyttedag på spillestedet: - Det bliver et travlt efterår

- Publikum er blevet bedre til at tackle aflysningerne eller udsættelserne, og folk er ikke så bekymrede for, om de nu også kan få deres penge igen, for det får de selvfølgelig, siger Godsets leder Martin Røen. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Godset har flyttet og aflyst endnu en lang stribe koncerter efter den seneste nedlukning. Det får spillestedets leder til at forudse et travlt og pakket program for efteråret.
Annonce

Kolding: Hvis kulturlivet åbner op igen den 7. februar, så bliver Laura Illeborg det første navn på Godset efter den nedlukning, som netop er blevet forlænget med tre uger.

Men som pressemødet viste onsdag aften, så er det langt fra sikkert. at det bliver ved den aktuelle nedlukning. Sundhedsministeren gav tydeligt udtryk for, at nedlukningen godt kan blive forlænget, hvis smittekurven ikke falder tilstrækkeligt.

- Det gør det lidt vanskeligt for os at se fremad, så jeg håber, der er en god grund til, at vi får nedlukningerne serveret i små bidder. Jeg har to mand afsat til at flytte koncerter og tage imod henvendelser, siger Godset leder Martin Røen, som torsdag satte gang i at flytte eller aflyse alle koncerter frem til og med DAD den 6. februar.

- Vi aflyser eller udskyder kun frem til den dato, der er meldt ud. Vi begynder ikke at ændre endnu mere på programmet fremadrettet. Det gør vi kun, hvis artisterne selv henvender sig, fordi de vælger at skyde deres turné til efteråret. Så kigger vi på det, siger Martin Røen.

Og med alle de udskydelser, som allerede er foretaget, konstaterer han:

- Det bliver virkelig et travlt efterår på Godset. Alle datoer bliver stort set besat, siger han.

Annonce

Ikke fulde omdrejninger

Martin Røen er træt af, at publikum er gået glip af det meget stærke program, der var lagt i ugerne efter nytår. Men sådan er det gået. Nu håber han på en genåbning den 7. februar, selv om han har sine tvivl.

- Men når nedlukningen ikke er meldt længere ud, så er håbet jo lysegrønt, som han siger.

- Jeg håber på, at vi stille og roligt kan åbne op i en eller anden form i løbet af foråret. Det tror jeg også på. Jeg tror, man bliver klogere og klogere på smitten hele tiden. Man så jo også gennem sommeren, at man godt kan gennemføre koncerter i en eller anden form, siger han.

Uanset hvad der kommer til at ske, bliver det ikke hverdag foreløbig på Godset, vurderer Martin Røen.

- Vi kommer ikke op i fulde omdrejninger på denne side af sommerferien. Men det behøver vi heller ikke. Vi skal tilbage, så der er liv i huset og man har en følelse af, at spillestedet lever. Og så skal vi frem til at være der, hvor der bliver lukket helt op igen.

Så lang er listen

  • Langt over 30 koncerter er flyttet eller aflyst på Godsets på grund af covid-19. Se hele listen på hjemmesiden www.godset.net
  • Her kan du også se de seneste koncerter, som er flyttet eller aflyst på grund af den aktuelle forlængelse af nedlukningen frem til den 7. februar. Og du kan se de kommende koncerter, som er i farezonen, hvis forlængelsen udvides til endnu flere uger.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Få overblikket over Sofie-sagen her: Fra dødsfaldet i sommeren 2019 til retssag

Vejle For abonnenter

Sofies forældre efter tiltalen om uagtsomt manddrab: Vi er lettede - men også skuffede

Vejle

Se de nyeste smittetal her: Nu er Vejle kommet under en nærmest magisk grænse

Annonce