Læserbrev: Så er det nu - hvis I vil sikre Billund Kommune en dygtig borgmester i de næste fire år.
I Peter Fredensborg har vi et menneske med visioner, forståelse for det politiske og især omsorg for det enkelte menneske.
Peter har siddet i byrådet i den seneste periode som medlem af økonomiudvalget og formand for Venstres byrådsgruppe. Og det har han gjort godt.
Peter har formidlet både argumenter for sine beslutninger og sine synspunkter på en let forståelig måde.
Borgmesterkandidat for Venstre vælges på et møde den 24. november i Magion
Der er foreløbig fire kandidater, så hver en stemme er vigtig.
Meld dig ind i Billund Venstre for et reduceret kontingent nu, senest den 16. november, og brug din demokratiske ret.