Annonce
Vejle

Så flammer i ikonisk bygning: Brandvæsenet kaldt ud til brand i Fjordenhus

Foto: Flemming Larsen
Branden viste sig at være en del af udsmykningen i Restaurant Lyst i Fjordenhus
Annonce

Vejle: TrekantBrand blev fredag aften klokken 20.54 kaldt ud til en brand. Anmeldelsen lød på brand i en etageejendom på Havneøen 1, og der blev derfor sendt et slukningshold til stedet, ligesom politiet også rykkede ud.

Det viste sig, at nogle havde set flammer i Vejles ikoniske bygning Fjordenhus, der udover Kirk Kapitals hovedsæde også rummer gourmetrestauranten Restaurant Lyst, men der var dog ikke andre flammer end dem, der er en del af restaurantens udsmykning. Og derfor kom brandfolkene ikke på overarbejde.

- Det var en beboer i en lejlighed overfor Fjordenhus som kunne se ild og derfor alarmerede brandvæsenet, men det var altså ikke så slemt som det så ud, siger Erik Eg, indsatsleder hos TrekantBrand.

Restaurant Lyst har et bål som en del af restaurantens udsmykning. Foto: Flemming Larsen
Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce