Annonce
Erhverv

Så går jagten ind: Legoland skal bruge 1600 nye medarbejdere

Legoland søger sæsonarbejdere til en masse forskellige job - blandt andet at styre forlystelser. I alt skal Legoland bruge 1600 sæsonarbejdere til 2020-sæsonen. Arkivfoto: Torben Glyum
Var det noget med et job i Legoland? Så er muligheden der nu, for Legoland søger 1600 nye medarbejdere til den kommende sæson.

Billund: Går man og drømmer om at arbejde i en forlystelsespark, der nok er velkendt for de fleste, er der nu gode muligheder. Til den kommende 2020-sæson skal Legoland bruge ikke færre end 1600 sæsonarbejdere, og jagten på alle de nye ansatte er allerede nu gået i gang.

- Vi har en stor nyhed på programmet til næste år, så vi skal bruge rekordmange sæsonmedarbejdere til den kommende sæson, og derfor er vi også lidt tidligere i gang i år, end vi plejer at være, fortæller Bente Noringriis, der er HR-chef i Legoland, via en pressemeddelelse.

Dørene til den nye sæson bliver slået op den 28. marts, og inden denne dag skal alle nye medarbejdere naturligvis være på plads.

Annonce

Jobdag

Det er en fast tradition, at Legoland inviterer til jobdag, hvor interesserede kan møde op og høre mere om, hvad det vil sige at arbejde i Legoland. Det er ved samme lejlighed muligt at aflevere en ansøgning.

Jobdagen finder sted lørdag den 11. januar mellem klokken 10 og 16 på Hotel Legoland.

Jobdag i januar

Legoland søger nye sæsonarbejdere til mange forskellige job i forlystelsesparken. Det handler både om at styre forlystelser og om at passe de mange spisesteder. Det vigtigste er dog, at man er serviceminded over for parkens gæster.

- Det er vigtigt, at vores medarbejdere kan træde ind i børnenes fantasiunivers, og at de har en forståelse for, hvad der interesserer børnene, så de har nemt ved at komme i kontakt med dem og give dem gode oplevelser, siger Bente Noringriis.

Hun opfordrer alle interesserede til at møde frem, når Legoland i januar traditionen tro arrangerer jobdag. Her vil der blive fortalt nærmere om alle de mange job, og der vil blive mulighed for at aflevere en ansøgning.

- Hvis man er interesseret i at arbejde i Legoland, kan jeg kun anbefale, at man kommer og besøger os til jobdag, da det er en god mulighed for at få stillet de spørgsmål, man måtte have, og samtidig er det en rigtig god måde at give et positivt førstehåndsindtryk på, siger Bente Noringriis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce