x
Annonce
Sport

Så gik den ikke længere: Første nederlag til GGIF-herrerne

Den første af tre små finaler endte med nederlag for Grindsted GIF, der tabte 31-28 til GOG. I de næste to kampe venter rækkens to andre tophold, og mandag kommer de danske mestre fra Aalborg på besøg i Grindsted. Arkivfoto: Martin Ravn
Den første af tre små finaler endte med et nederlag for håndboldherrerne fra Grindsted, der for første gang i sæsonen måtte gå fra banen uden point.

Grindsted: I sæsonens kamp nummer 17 måtte håndboldherrerne fra Grindsted GIF erkende, at ingen er uovervindelig. Torsdagens kamp mod GOG endte med sæsonens første nederlag, da gæsterne kunne tage to point med hjem til Sydfyn i form af en sejr på 31-28.

Det var ellers hjemmeholdet, der indledte bedst og bragte sig foran med 4-1, men herefter kom gæsterne bedre med i opgøret, og deres dygtige målmand begyndte samtidig at vise sine kvaliteter. Derfor kom Grindsted i det meste af halvlegen til at halte bagefter, og da der blev truttet til pause, var de fynske gæster foran med fire kasser.

Annonce

Grindsteds målscorere

Daniel Jørgensen - 6 mål.

Frederik Nielsen - 4 mål.

Hjalmar Andersen - 5 mål.

Thomas Theilgaard - 4 mål.

Bjarke Nybo - 3 mål.

Jacob Pedersen - 2 mål.

Nikolaj Svalastog - 2 mål.

Emil Larsen - 1 mål.

Rolf Ravn - 1 mål.

Godt skydende hold

Også i 2. halvleg kom Grindsted hele tiden til at hænge det sidste stykke efter gæsterne, og der nåede aldrig at blive fuld kontakt. Det endte derfor til slut med en sejr på tre mål til GOG, som dermed bliver det eneste hold, som Grindsted i indeværende sæson ikke formår at besejre.

- Vi tabte til et godt skydende og dygtigt håndboldhold fra Gudme på en aften, hvor mange marginaler fra alle kampens parter tippede den forkerte vej. Nu bliver det rart at spille de næste to kampe mod hold, der også skal håndtere presset om ikke at måtte tabe, og så skal vi huske på, at vi fortsat er i en position, hvor vi selv kan afgøre tingene, siger Grindsted-træner Flemming Pedersen.

To topkampe i vente

Grindsted ligger fortsat øverst i rækken, og i de næste to turneringskampe venter Faaborg og Rækker Mølle, der ligger på rækkens anden- og tredjeplads. Til udekampen i Faaborg på fredag håber man på massiv opbakning, og der er derfor arrangeret buskørsel for de tilskuere, der vil med.

- Det koster kun 50 kroner at komme med, og man kan tilmelde sig på vores Facebook-side. Vi får brug for al den opbakning, vi kan så, så vi kan få to point med hjem fra Faaborg, siger Flemming Pedersen.

Mandag aften møder Grindsted hjemme i Magion de danske mestre fra Aalborg i pokalturneringen. En kamp, hvor Grindsteds chancer for sejr er overskuelige.

Redaktionen bringer i samarbejde med GGIF dette referat, som er skrevet af klubben selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Derfor startede Pers børnehjemsliv en juleaften: Hans forældre lå i druk, og plejefamilien var intet værd

Annonce