Annonce
Vejle

Så kom der strøm på Vejle: Det nye lys fra den pyntelige bygning

Svenskeren Carl Magnus Jansson (1863-1944) var som overmontør manden, der tændte det elektriske lys i Vejle 1. oktober 1895. Og jo - det er ham, der har lagt navn til Jansson El, der stadig lever i bedste velgående.
Annonce

Vigand Rasmussen afslutter i dag beretningen om Vejles første elværk.

-

Nu kunne Boeck gå i gang med det praktiske arbejde, som han i øvrigt ikke havde voldsomt megen forstand på til trods for hans virke med lynafledere. Han måtte derfor søge assistance fra firmaet Kemp & Lauritzen fra Nytorv i København, hvis folk var noget mere erfarne i den branche.

22. maj 1895 åbnedes tilbuddene på arbejdet med Vejles nye elværk, hvis ejer i mellemtiden var blevet et aktieselskab, A/S Veile Elektricitetskompagni, men stadig med Boeck i spidsen.

Pengemændene var de lokale købmandsbrødre M. og C.J. Christiansen, ligesom Kemp & Lauritzen skød penge i foretagendet. Alligevel kneb det lidt, så ingeniør Lauritzen måtte skrive til Boecks søster (hvem af dem får vi ikke at vide) sålydende:

”Naar Alt gaar godt - saa vil jeg mene, at den største Tjeneste, De har gjort Deres Broder, vil ligge deri, at han har faaet Ørerne hede, hvad der er aldeles nødvendigt for et saa bredskuldret Mandfolk, paa hvem De dog ikke ønske skal gro Mug! De er umaadelig rig, og en Pengematador som De, bør ikke sige nej.”

Så kom pengene vist i hus, trods det noget besynderlige ordvalg.

Det københavnske firma satte en svensker, Carl Magnus Jansson, i spidsen for lednings- og kabelarbejdet. Han fik titlen ”overmontør” og havde en timeløn på 50 øre. Hans folk, montørerne, som var en broget flok rent uddannelsesmæssigt, fik 40 øre i timen, hvilket faktisk var en stor løn i 1895.

Og jo - Jansson blev kort efter Vejles første elinstallatør, og firmaet eksisterer stadig.

23. juli 1895 tog man brostenene op på strækningen fra Rådhustorvet til Sønderbro. Det var ikke uden problemer, at gravearbejdet gik i gang. Det var nemlig amtsvejinspektøren, som rådede over hovedfærdselsårerne, og han krævede ikke blot lygter ved udgravningerne om natten, men også vagtposter.

Gamle dage

Vejle, verden og avisen: Vigand Rasmussen skriver om Gamle dage hver tirsdag.

Fem dage efter ankom de store dampmaskiner med kedler til værkets bygning på Flegborg. De kom på en stor blokvogn trukket af fire kraftige bryggerheste fra firmaet Møller & Jochumsen i Horsens.

Elværksbygningen havde også et touch af Horsens, idet den var tegnet af arkitekt Hector Estrup, der var Horsens svar på Vejles Christof Hansen. Estrup havde blandt andet tegnet privatbanestationen i Horsens samt flere industri- og offentlige bygninger.

Mens arkitekten kom fra Horsens, var det Vejle-folk, der byggede. Og vanen tro var det murermester C. Christoffersen og tømrermester Jørgen Petersen, som stod for byggeriet. De tekniske installationer klarede Kemp & Lauritzen, mens Hess klarede støbearbejdet.

Samtidens bedømmelse var net uden at være overstrømmende:

”Bygningen var net og pyntelig. Den omgives af et smukt Stakit, og der opføres i denne Tid en Indgangsportal, der tager sig særdeles lovende ud. Foran Bygningen er der en Plads, hvor der vil blive indrettet et lille Anlæg, som yderligere vil forhøje det pyntelige Indtryk, det hele gør.” Således skrev Veile Amts Avis 1. oktober 1895.


Foran Bygningen er der en Plads, hvor der vil blive indrettet et lille Anlæg, som yderligere vil forhøje det pyntelige Indtryk, det hele gør.


Den dag tændtes nemlig det elektriske lys i Vejle, hvor Løveapoteket var den første private ejendom, som fik strøm lagt ind, mens rådhuset og Sct. Nicolai Kirke var de første offentlige bygninger, som fik elektrisk lys.

Gadebelysningen tændtes også denne aften, og byens borgere var af huse for at se det nye lys, som blandt andet strålede fra buelamper uden for glarmester Hansens og købmand Alfred E. Winkels butikker. Lyset, ”der fuldstændig oplyste de tilstødende Kvarterer af Gaderne, tiltrak sig særlig Opmærksomhed.”

Vejle Amts Folkeblad var mere forbeholden. Ud over de to nævnte forretninger kunne avisen fortælle, at manufakturhandler Roust også havde fået buelamper, mens andre forretningsdrivende havde elektrisk belysning med almindelige glødelamper.

”For Publikum, der naturligvis passerede Strøget i stort Antal, var de faa ’Lys’ en Skuffelse; men om nogle Dage vil Hovedgaderne sikkert være ganske anderledes oplyste. Ogsaa ned til Elektricitetsværket var der stor Tilstrømning; men der var intet at se. Dog har Vejlenserne allerede i Gaar Aftes faaet Erfaring i, at Gadebelysningen bliver blegt Magistratsmaaneskin der, hvor Buelamperne dominerer.”

Magistratsmåneskin - det var noget af et udtryk. Monstro Folkebladet foretrak gaslamperne?

30. december 1895 kunne man endelig indvie elværket officielt. Boeck og Peschardt var værter for gæsterne, som var byrådet, byens redaktører og elektricitetsværkets bygmestre, Christoffersen og Petersen.

Festbordet stod mellem maskinerne, men der blev kun budt på drikkevarer. Vanen tro var der en række taler, hvor talerne forgæves forsøgte at overdøve de larmende maskiner. Folkebladets udsendte konstaterede, at det var vanskeligt at høre ret meget af, hvad talerne sagde, ”og endnu vanskeligere var det for Talerne selv at raabe igjennem det ensformige Brus af Maskiner.”

Midt i det hele bemærkede Folkebladets mand, at skøjteløberforeningen stadig har sin bane bag værket. Nu kunne den måske få buelamper til at blive oplyst.

I 1909 overtog Vejle Kommune elværket og opførte en ny elværksbygning, der havde dieselmaskiner som drivkraft, hvor det gamle værk havde været dampdrevet.

-

Kilder: Poul Ulrich Jensen: Vejles Historie 5. 2007. - Vejle Amts Årbog 1987. - Vejle Byråds arkiv. - Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis 1895.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give For abonnenter

Tre afgørende faktorer spænder ben for genetablering af lokal radiokanal - men næstformand ser det gerne ske

Annonce