Annonce
Børkop

Så kom foråret: Skønhed og udyret i rundkørslen

Smukt er det jo. Næsten da. Foto: Jørgen Flindt

Børkop: Hun havde aldrig hørt om dåser, men krokusser må hun have kendt til.

Madame Gabrielle-Suzanne Barbot de Villeneuve skrev i 1700-tallet historien om Skønheden og Udyret, og mon ikke den franske forfatter vil have stillet det samme spørgsmål:

Hvorfor skal skønheden i form af blomstrende krokusser skæmmes af et udyr i form af en tom dåse fra Somersby?

Svaret blæser i forårsvinden, men smukt er det hvert år i rundkørslerne i Børkop og Brejning, for her bryder foråret allerførst ud i form af farvestrålende krokusser. Og ikke engang menneskets dumhed i form af miljøsvineri kan holde dem nede.

Krokusser er en løgplante, der kan leve i store dele af verden, og dåsen er aluminium, og de dåser lever også over hele verden. Deriblandt altså i en rundkørsel i udkanten af Børkop.

Bonusinfo: Hvis man genbruger en sodavandsdåse, skal der kun bruges fem procent af den energi, som skal bruges til at lave en ny dåse. Så smid dog for pokker dit affald de rette steder, så det kan blive genbrugt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce