Annonce
Vejle

Så skal snudeskaftet frem: Her står lyntesterne klar til at pode dig i vinterferien i Vejle og omegn

Du kan blandt andet blive testet i Kvartershuset, Løget Høj 2A, tirsdag i denne og næste uge klokken 9-15. Arkivfoto: Mette Mørk
Carelink tilbyder lyntest i Give, Egtved og Vejle.
Annonce

Vejle: Da lyntestcentrene i Vingsted og i Nørremark Center lukkede for godt to uger siden, blev det lidt sværere at blive testet for covid-19.

Som vejlenser kunne man ikke længere få en lyntest inden for kommunegrænsen. Men nu er muligheden her igen.

I denne uge, hvor børnene har vinterferie, og i uge 8 kan man blive testet i både Give, Egtved og Vejle. Det oplyser Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

Du skal ikke bestille tid inden, men bare møde op. Svaret kommer i løbet af et kvarter.

Annonce

I Vejle:

I Vejle står medarbejdere fra virksomheden Carelink klar på følgende lokationer i de to uger:

- Fælleshuset i Møllevangen, Hasselvænget 10.

- Beboerhuset, Valdemarsgade 16. Begge steder torsdag klokken 15-19 samt lørdag og søndag klokken 13-17.

- Kvartershuset, Løget Høj 2 A. Tirsdag klokken 9-15.

- Beboerhuset, Finlandsvej 103 A. Fredag kl. 9-15.

Annonce

I Give og Egtved:

- Kulturhuset i Give og Roberthus i Egtved. Tirsdag, onsdag og fredag i både uge 7 og 8 klokken 15-19.

For at blive lyntestet, må du ikke have symptomer på covid-19. Har du symptomer på smitte eller er en nær kontakt til en smittet, skal du i stedet bestille en tid til regionens såkaldte pcr-test, der foregår ved podning i svælget.

Nærmeste pcr-testcenter ligger på Tysklandsvej i Vejle. Bestil tid på coronaprover.dk.

Alle over 12 år kan få en hurtigtest. Børn under 15 år skal være i følge med en forælder eller værge. Brug mundbind og medbring sundhedskort eller anden billed-id.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

To bilister taget uden kørekort

Hedensted

Delvis genåbning af efterskoler: Storebror pakker tasken, mens lillesøster må blive hjemme

Annonce