Annonce
Børkop

Sådan åbner skolerne: Ikke alt er som før coronaen

Der er forskel på, hvordan folkeskolerne tager i mod deres elever mandag morgen. På Smidstrup-Skærup Skole, hvor Dorte Petterson er skoleleder, møder alle klasser ind forskudt, og forældrene skal blive i skolegården, når ungerne bringes. Arkivfoto: Mette Mørk
Smidstrup-Skærup Skole og Fælleshåbsskolen er blandt dem, hvis skoledag vender tilbage til en nogenlunde normal form.
Annonce

Smidstrup/Gauerslund: Skolerne vender mandag morgen tilbage i en normal form, selvom der fortsat er forskel på, hvordan skoledagene skal se ud.

På Smidstrup-Skærup Skole ligner meget sig selv fra før coronakrisen, men ikke alt er ved det gamle, da der stadig er restriktioner.

- Alle møder ind forskudt og vasker hænder, når de ankommer. I løbet af dagen vaskes og afsprittes der hænder flere gange, også når der er spisning og skift af lokale. Desuden spiser eleverne på skift, så vi undgår store forsamlinger, fortæller Dorte Petterson, der er skoleleder på Smidstrup-Skærup Skole.

- Vores indskoling møder ind klokken ni, og vi hilser i skolegården til forældrene, som ikke må komme ind på skolen. Skolegården er desuden opdelt og fordelt mellem årgangene.

Annonce

Virtuelt fællesmøde

Skoledagen på Fælleshåbsskolen vil også se nogenlunde ud som før coronakrisen, selvom afstand, håndvask og det virtuelle stadig tages i brug.

- De almindelige klasser vender tilbage igen, så eleverne ikke længere er opdelt i mindre hold, og ind- og udgangene på skolen er opdelt klassevist. Vores elever spiser i klasserne, så frokost bliver ikke opdelt.

- Vi har stadig en særlig opmærksomhed på håndvask og afspritning, og i blandt andet musikundervisningen skal der være to meters afstand mellem eleverne, når de synger. Vi har valgt at afholde et virtuelt fællesmøde, da vi ikke kan forsamle os så mange fysisk, siger skoleleder på Fælleshåbsskolen, Vibeke Faber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - over en million mink skal aflives

Vejle

Et par hundrede brandalarmer er påvirket af strømsvigtet

Annonce