Annonce
Danmark

Sådan præger coronakrisen aftalen mellem staten og din kommune

Corona og Covid har sat sit præg på den økonomiaftale regeringen netop har indgået med de danske kommuner. Professor Kurt Houlberg sætter fingeren på tre steder, der viser, at det igen i år er en aftale med tydelig corona-spor.Pressefoto

Aftale: Coronaudfordringerne ligger som en skygge over den nye aftale om kommunernes økonomi i 2022, som faldt på plads sent tirsdag aften, og den er tydeligt påvirket af coronakrisen. I samarbejde med Kurt Houlberg udpeger vi her de tre steder, hvor det kan mærkes. Houlberg er professor og kommunalforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

1 Staten betaler de lokale coronaregninger

Kommunerne har mange ekstraregninger i forbindelse med coronaen. Det er for eksempel til ekstra rengøring og isolation af coronasmittede. De ekstraregninger, kommunerne har i forbindelse med coronaudfordringen, dem tager staten sig af, så kommunerne ikke skal finde pengene ved at spare på andre områder.  Det er udspecificeret i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

2 Kommunalt byggeri bremses

Da det sidste år stod klart, at coronaens indtog ville kunne komme til at lamme samfundet og økonomien hårdt, fjernede regeringen det såkaldte anlægsloft, som betyder, at der er grænser for, hvor meget kommunerne må bruge på at bygge nye skoler, plejehjem og andet anlægsarbejde. Frygten var nemlig, at krisen ville ramme byggebranchen hårdt og føre til arbejdsløshed, for sådan går det i "normale" kriser.

Kommunerne fik altså lov at bruge penge og bygge løs for at holde hånden under byggebranchen. Nu er det imidlertid gået stik modsat, og en overophedning med stigende priser og lønninger viser sig i byggebranchen. Derfor sænker regeringen nu kommunernes mulighed for at bygge.

3 En skrabet aftale

Staten har haft uhyre store udgifter i forbindelse med coronakrisen, og der er slået et ordentlig hul i statskassen. Derfor er det en skrabet aftale, regeringen har lavet med kommunerne i år. Pengestrømmen ud af statskassen skal bremses. I aftalen med kommunerne afspejles det i den såkaldte serviceramme. Det er de udgifter kommunerne har til den almindelige drift som folkeskoler, dagtilbud, ældrepleje, kultur, veje. Ja til alt andet end anlæg og overførsler i form af for eksempel kontanthjælp og førtidspension.

Kommunerne får også i 2021 statspenge til at dække udgifterne til det stigende antal børn og ældre. Men det beløb, som kommunerne herudover får til at dække stigende udgifter på blandt andet social og handicaporådet, er blevet mindre i den nye aftale. Det bliver næste år på 150 millioner kroner mod 500 millioner i år og 700 millioner i 2020.

Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Alarm 112

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Danmark For abonnenter

Taliban tager Afghanistan bid for bid: - Det er en opskrift på borgerkrig, når man pludselig har så mange bevæbnede folk

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Annonce