Annonce
Vejle

Sådan vil Vejles politikere styrke folkeskolen: Et dyrt løfte skal gøre skoledagen bedre for de yngste elever

Vejen til at skabe landets bedste folkeskole er ikke uden forhindringer for Vejle Kommune. Fire politikere giver her deres bud på, hvordan folkeskolen kan blive bedre.

Vejle: Har dine børn gået på folkeskole eller privatskole?

Sådan lød det første spørgsmål fra ordstyrer Kaare Johansen til panelet, da Vejle Amts Folkeblad holdt vælgermøde torsdag aften i VAF-salen på Bugattivej. Et møde, som blev afviklet i samarbejde med Vejle Lærerkreds, hvorfor emnet handlede om, hvordan folkeskolerne i Vejle bliver landets bedste.

Vejle Amts Folkeblad var torsdag aften vært ved avisens første ud af flere vælgermøder den kommende tid frem mod kommunalvalget i november. Foto: Anders Kynde

Fra panelet, som bestod af Lone Myrhøj (SF), Lance Luscombe (R), Thyge Havgaard Bjerring (V) og Martin Sikær (S), tegnede sig et fuldstændigt entydigt billede: Alle deres børn er eller har været i folkeskolen.

Annonce

Anderledes var det for ordstyrer Kaare Johansen, der også er politisk reporter på Vejle Amts Folkeblad.

- To af mine tre døtre har gået på friskole, afslørede han.

Her er løfterne

I løbet af mødet blev der diskuteret alt fra inklusion til forholdet mellem små og store skoler. Undervejs havde politikerne også flere løfter til vælgerne, hvis de bliver (gen)valgt til byrådet.

Eksempelvis talte Lance Luscombe fra Radikale Venstre varmt for at indføre en to-lærer-ordning i folkeskolen. Ifølge ham vil det koste kommunen omkring 60 millioner kroner ekstra om året.

Det er et væsentligt men også et forholdsvist dyrt løfte, men det er noget vi vil prioritere og skrive ind i en konstitueringsaftale, hvis jeg kommer til at sidde ved bordenden.

Martin Sikær (S)

- Vi vil kæmpe for to voksne i klasserne fra 0. til 3. årgang, fordi vi tror på, at det gør en forskel, når der er to voksne i klasserne, fremfor at der står én med alle børnene. Derudover vil vi tilbagerulle besparelserne på fire procent på specialområdet, sagde Lance Luscombe, der særligt blev bakket op af Martin Sikær og Lone Myrhøj.

- Vi vil også have flere voksne i klasserne, men også færre elever i klasserne. Vi ser gerne et loft på 24 elever, lød det fra Lone Myrhøj.

- Ligesom SF og Radikale Venstre har vi også et hovedfokus på, at der skal være to voksne i indskolingsklasserne. Det er et væsentligt men også et forholdsvist dyrt løfte, men det er noget vi vil prioritere og skrive ind i en konstitueringsaftale, hvis jeg kommer til at sidde ved bordenden, lovede Martin Sikær.

I panelet sad Lone Myrhøj (SF), Lance Luscombe (R), Thyge Havgaard Bjerring (V) og Martin Sikær (S). Foto: Anders Kynde

Thyge Havgaard Bjerring fra Venstre var ikke afvisende over for tiltaget, men da avisen efter valgmødet spurgte, hvilket konkret løfte han havde til vælgerne, havde han et andet fokus:

- Vi vil sætte folkeskolen mere fri og give dem mere medbestemmelse på den enkelte skole, så de ikke føler, at politikerne beslutter noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem og som ikke bliver eksekveret derude på skolerne, sagde Thyge Havgaard Bjerring.

Annonce

Flere vælgermøder på vej

Knap 50 deltagere var mødt frem for at overvære avisens første vælgermøde frem mod kommunalvalget 16. november.

Møderne er arrangeret i samarbejde med lokale foreninger. Som udgangspunkt diskuteres kun ét overordnet emne i panelet, som består af fire politikere, der udskiftes fra gang til gang.

I næste uge er der to vælgermøder på programmet, og de foregår 12. og 13. oktober i henholdsvis Egtved og Vinding.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

'Det bliver værst for forældrene': Lederen på en af kommunens største skoler er klar, hvis regeringen beslutter at sende skolebørnene hjem på tidlig juleferie

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vejle

Det er smart og intelligent: Sådan får man styr på affaldstømningen

Erhverv

Derfor er Vejle-restauratør glad trods udsigten til nye stramninger:  'Det er et lille indgreb'

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Alarm 112

Kvinde ville skifte vognbane og så skete uheldet

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Annonce