Annonce
Egtved

Særlige afsløringer: Søndag var en stor dag i Egtved

Søndag 4. oktober var en begivenhedsrig kultur-dag i Egtved med afsløringen af fem Egtvedpige-figurer, der skal byde alle velkomne til byen. Borgmester Jens Ejner Christensen (V) og Birgit Thomsen fra Egtvedpigens Venner havde det ærefulde hverv at løfte sløret for Egtveds nye symbol. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Søndag var en begivenhedsrig dag i Egtved med hele to afsløringer på det, der er en stor del af Egtveds identitet.
Annonce

Egtved: Med fem nye Egtvedpiger, der byder velkommen til byen og en dansende skulptur tilført nyt liv, kunne både Egtvedpigens Venner og Robert Jacobsens venner i fællesskab byde alle velkommen til en søndag i Egtved med hele to afsløringer på ikoniske figurer for byen og dens identitet.

Første afsløring var Egtvedpige-figurerne. Ved den ene af de fem piger, der alle er skabt af stål og messing med et godt fundament dybt ned i jorden, kunne Vejle Kommunes borgmester Jens Ejner Christensen (V) sammen med Birgit Thomsen fra Egtvedpigens Venner løfte det hvide slør for denne nye figur, der nu vil være med til at gøre det endnu mere tydeligt, at det her er Egtvedpigens by.

Maria Jacobsen flankeret af fire søde Egtvedpiger sammen med La Pirouette af Robert Jacobsen, der nu har fået nye liv på pladsen foran Roberthus. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Både borgmesteren, Inger Pabst fra Egtved Udviklingsråd og formand for Egtvedpigens Venner Helle Wiese kunne i deres taler blandt andet konstatere, hvor vigtig denne lille pige fra bronzealderen er for både Egtved, for Danmark og for fortællingen om bronzealderen.

Efter en vellykket afsløring af Egtvedpigefigurerne, var turen kommet til "La Pirouette" af Robert Jacobsen. Skulpturen har siden 1998 levet sit helt eget liv på torvet ved Kirkevej og Vestergade, men det gør den ikke længere. Den har nu fået en noget mere hædersfyldt og synlig plads ude foran Roberthus.

Annonce

"La Pirouette"

- Jeg var på et tidspunkt i Tyskland på Würths hovedkvarter, og her så jeg, hvordan de hver dag pudser og polerer de mange skulpturer, de har af Robert Jacobsen, og så var det jeg tænkte, at det liv som vores skulptur i Egtved lever nu, dét kan den ikke være tjent med, og det er så det, vi gjort noget ved nu, lød det fra Ingeborg Matthesen, der er formand for Robert Jacobsens Venner.

Også Robert Jacobsens enke, Maria Jacobsen, var med til at fejre afsløringen af "La Pirouette", og det var en meget rørt og taknemmelig Maria Jacobsen, der kunne fortælle de mange fremmødte om, hvordan hun værdsætter Robert Jacobsens Venner og de mange mennesker, der var mødt frem denne dag, som for øvrigt blev akkompagneret så fint af skøn jazz-musik af Ulrik Nielsen og venner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Hundeejer efterlod Annette blødende efter angreb fra schæfer: - Hvordan kan man få sig selv til det

Annonce