Annonce
Vejle

Søndag får gågaden nyt konditori

Onsdag ankom en stor glasvitrine og den centrale disk. Det er tids nok til, at konditor Jeanett Pehrsson Ansbjerg og caféejer Martin Sikær kan nå at indrette La Nouvelle og gøre konditoriet klar til åbningen på  søndag. Foto: Mette Mørk
Med et par måneders forsinkelse på grund af coronanedlukningen åbner La Nouvelle søndag i den del af Den Smidtske Gård, der vender ud mod gågaden.
Annonce

Vejle: Martin Sikær og Jeanett Pehrsson Ansbjerg kom onsdag et stort skridt nærmere åbningen af det konditori, parterne de seneste måneder har arbejdet på at realisere i Søndergade.

Ombygningen af Madam Blås og MollyMios tidligere lokaler er lagt i hænderne på caféejeren i Den Smidtske Gård, og håndværkerne har længe været i gang med at lægge de to lokaler sammen bag den gamle og grønmalede hoveddør i træ.

Onsdag ankom et af de vigtigste elementer i konditoriet med fragtmand, nemlig den store disk i glas, hvori Jeanett Pehrsson Ansbjergs mange kager og kreationer skal præsenteres.

Konditoren har rygende travlt i disse dage, hvor hun ikke kun skal være med til at forberede åbningen af La Nouvelle, men også knokler på med at producere de mange bestillinger, nu hvor de private fester igen er tilladt oven på coronanedlukningen.

Annonce

Har ventet på disken

Glasdisken er det centrale omdrejningspunkt i butikken, og den har parterne ventet længe på. Den ankommer tids nok til, at konditoriet kan stå klar til åbningen, som finder sted på søndag klokken 13 til 16.

Her inviterer de to nyslåede kompagnoner til åbningsreception, hvor alle er velkomne, og dagen efter klokken 8 slår La Nouvelle døren op til den første normale åbningsdag af mange.

- Vi har ventet længe på at få den tre meter lange disk leveret, så vi vidste, at vi kunne åbne. Den er kommet nu, og vi glæder os til at byde gæsterne indenfor på søndag, siger Martin Sikær.

Konditoriet La Nouvelle åbner på søndag. Jeanett Pehrsson Ansbjerg står ved kage-roret og er kommet på plads i de nye lokaler på gågaden i et samarbejde med caféejeren på Conrads, Martin Sikær. Foto: Mette Mørk

Da han tilbage i januar første gang fortalte, at han havde overtaget Madam Blå og havde planer om at åbne et konditori ud mod gågaden, var planen, at konditoriet skulle åbne omkring senest 1. maj og måske omkring påske.

Men åbningen er forsinket et par måneder.

Annonce

Spørgsmål om økonomi

- Det har været et spørgsmål om økonomi. De penge, vi havde sat til side til konditoriet, blev brugt til at komme igennem corona-nedlukningen. Nu åbner vi, selvom der stadig er restriktioner, for vi har betalt husleje for lokalerne længe nu, siger café- og nu konditoriejeren.

Coronarestriktionerne betyder, at caféen kan indrette sig med højst 32 siddepladser indenfor, hvilket kan øges med omkring 10 pladser, når restriktionerne er hævet. Samtidig får La Nouvelle plads til 9-10 borde udenfor på gågaden.

Annonce

Åbner med fuld skrald

Jeanett Pehrsson Ansbjerg har personalet på plads, og hun bemander produktionslokalet med en elev og en uddannet konditor ud over sin egen arbejdskraft, mens tre fuldtidsansatte tjenere og to på deltid står klar til at tage imod gæsterne.

- Vi åbner med fuldt skrald på kager og chokolade, men det øvrige sortiment bliver først fuldt rullet ud hen over de første måneder. Vi begynder med 10 forskellige slags kaffe, hvor Madam Blå havde 30, og vi skal hen ad vejen finde ud af, om vi skal have Bülow Lakrids, eller hvad vi skal supplere med, siger Martin Sikær.


Nu åbner vi, selvom der stadig er restriktioner, for vi har betalt husleje for lokalerne længe nu.

Martin Sikær, café- og konditoriejer
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udskudt halprojekt passer idémand

Annonce