Annonce
Fredericia

Søndagens coronatal: Incidensen stiger en smule igen - stadig langt op til risiko for lokal nedlukning

Søndagens coronatal er offentliggjort. Fredericias incidens er fortsat høj. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Incidenstallet er stadig højest i Hannerup Sogn.

Opdateret kl. 14.27 med incidenstal for Hannerup Sogn.

Fredericia: Ifølge søndagens tal fra Statens Serum Institut er der siden lørdag fundet ni nye tilfælde af coronavirus i Fredericia Kommune.

Incidenstallet lander på 117,2, hvilket fortsat placerer Fredericia Kommune som den 12. hårdest ramte kommune i Danmark.

Annonce

Incidenstallet angiver, hvor mange der er konstateret smittet per 100.000 indbyggere indenfor de seneste syv dage.

Der er dog fortsat et stykke op til et incidenstal på 200, som er skæringspunktet for, hvornår en kommune skal lukkes ned lokalt.

Ifølge den nye "Rammeaftale om plan for genåbning", som alle Folketingets partier på nær Ny Borgerlige har tilsluttet sig, kommer incidenstallet til at være styringsgivende for lokale nedlukninger. Den nye model træder i kraft 12. april, når den er behandlet i Epidemiudvalget.
Lokale nedlukninger kan ske enten på sogneniveau eller kommuneniveau.

Ifølge rammeaftalen er byrådet forpligtet til at nedlukket et sogn når: Incidens i et sogn overstiger 400, der er registreret flere end 20 tilfælde de seneste syv dage, og positivprocenten er på 2 eller mere.

Hvis det sker, skal alle skoler, SFO'er og klubtilbud, kultur- og idrætsaktiviteter og ungdomsuddannelser i det pågældende sogn lukke. Kun daginstitutioner vil være åbne. Lukningen vil minimum vare i syv dage.

Incidenstallet for Hannerup Sogn, hvor coronasmitten pt. er mest udbredt, er 274. Fredericia Kommune har ikke modtaget incidenstal fra de resterende sogne fra Statens Serum Institut, fordi tallene er for små og vil komme i konflikt med GDPR-reglerne, hvis de blev oplyst.

Her kan du blive testet

Byrådet er ifølge rammeaftalen ligeledes forpligtet til at lukke en kommune ned, når incidensen på kommuneplan overstiger 200. Nedlukningen vil gælde de samme aktiviteter som på sogneniveau og også foregå i minimum en uge.

Der er to måder at blive testet for coronavirus på. Den ene er at få taget en pcr-test i Messe C. Her skal man på forhånd bestille tid via coronaproever.dk

Den anden er en kviktest - også kaldet hurtigtest - hvor man ikke bestiller tid på forhånd men stiller sig i kø ved teststedet.

Søndag kan man blive kviktestet i Det Grønne Rum i Danmarksgade og i Skansehuset på Avlsbrugervej indtil kl. 20.

Mandag er det muligt i Bredstrup-Pjedsted Hallen kl. 8-20, i Skansehuset kl. 8-20, i Medborgerhuset Korskær kl. 8-20, Det Grønne Rum kl. 8-18 og Ungeindgangen IBC kl. 8-16.

Annonce

Så mange er vaccinerede

Søndag er der på landsplan konstateret 691 nye tilfælde af coronavirus. To personer er døde med coronavirus i kroppen, og der er 211 indlagte på sygehusene med coronavirus, hvilket er tre mere end lørdag.

I Fredericia er 7599 personer påbegyndt vaccination, hvilket svarer til 14,8 procent af kommunens indbyggere. 4581 personer har fået to stik og er dermed færdigvaccinerede, hvilket svarer til 8,9 procent.

Annonce
Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Her kan du komme til at holde i kø: Motorvejsbro i Vejle får lysregulering i 10 uger

Billund For abonnenter

Filskov Kro mangler medarbejdere: - Vi har sagt rigtig meget nej, og det gør virkelig ondt

Kultur

Ustadigt vejr holder ikke Verdensballetten tilbage: - Vi har aldrig aflyst en forestilling på grund af dårligt vejr

Vejle

Forening får stor gave: Nu kan vi virkelig gøre en forskel

Alarm 112 For abonnenter

Mystisk rød lastbil efterladt tæt ved turistattraktion: Chauffør er kørt til hjemland i nyindkøbt personbil - landbetjent føler sig magtesløs

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fredericia

Mohamed og Rim kom til Danmark for seks år siden - nu har de åbnet skrædderi i gågaden

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Erhverv

Anni og Lars hitter med nyt tiltag på tankstationen: Kunderne kommer fra hele landet

Kultur For abonnenter

Han kan ikke spille et instrument, men han har et monsterhit: Vejledreng har fået amerikansk pladekontrakt

Vejle Boldklub

Steven Gerrards fætter træner med VB

Annonce