Annonce
Vejle

Søndermarksskolen tager tilløb til byggeri, der skal erstatte de røde barakker

Planen for det nye byggeri på Søndermarksskolen er ikke helt færdigbearbejdet, men indtil videre skal facaden på indskolingen se sådan her ud. Tegningerne er blevet offentliggjort på Søndermarksskolens Facebook-side.
Annonce

Søndermarken: De mindste elever på Søndermarksskolen i Vejle kan begynde at se frem til en opgradering.

Ved årsskiftet bliver spaden nemlig stukket i jorden til et erstatningsbyggeri, som skal gå i stedet for de røde barakker, hvor skolens tre 0. klasser tidligere har haft til huse.

Barakkerne er ophørt i henholdsvis 1970'erne og 1990'erne.

- De har været der så lang tid, at man nu griner af, at der engang blev sagt, at de var midlertidige, fortæller viceskoleleder Trine Groth Eriksen, som selv har været ansat på skolen i otte år.

Hun oplyser videre, at de røde barakker blev revet ned denne sommer, fordi de simpelthen var for nedslidte til fortsat at kunne bruges.

Derfor har de nye 0. klasser været nødt til at blive genhuset i skolens SFO-lokaler.

Annonce

Eget toilet

Byggeriet på Søndermarksskolen, som Vejle Kommune har afsat ni millioner kroner til i budgetforliget, kommer til at ligge i forlængelse af den bygning, hvor netop SFO'en og resten af indskolingen er placeret nu.


Barakkerne har været der så lang tid, at man nu griner af, at der engang blev sagt, at de var midlertidige.

Trine Groth Eriksen, viceskoleleder


Det har nemlig været vigtigt at samle hele indskolingen i samme bygning, og viceskolelederen fortæller, at den kommende samlede indskolingsbygning bliver et sted, hvor børnene skal færdes uden sko på, og hvor hver klasse får egne toiletfaciliteter.

- Byggeriet går i gang efter nytår og er sat til at være færdigt til efterårsferien næste år. Det kommer til at foregå, mens der er undervisning, så der vil blive opsat afskærmning, så børnene stadig kan være der, fortæller Trine Groth Eriksen.

Der er tale om en tilbygning på cirka 400 kvadratmeter, oplyser Mia Fredholm Jørgensen fra Teknik & Miljø ved Vejle Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce