Annonce
Vejle

Søren har holdt folkebladet i en menneskealder: Jeg kan ikke leve uden min avis

Søren Schilling og hans familie har abonneret på Vejle Amts Folkeblad i 90 år. Foto: Mette Mørk
84-årige Søren Schilling kan ikke forestille sig at leve uden sin daglige avis. Derfor holder han stadig Vejle Amts Folkeblad, som hans forældre begyndte at abonnere på i 1932.

Vejle: På det lille, runde bord i køkkenet ligger en stak aviser. Der er en avis for hver dag i den forgangne uge, og de er alle blevet møjsommeligt gennemlæst.

For 84-årige Søren Schilling er det nemlig et af dagens højdepunkter, når han får leveret dagens avis og med grundighed læser alle sider. For som Søren Schilling siger:

- Når en avis er så dyr, som den er, så skal den jo også læses ordentligt.

Annonce

Siden Sørens Schillings forældre flyttede til Vejle i 1932, har familien abonneret på avisen, og han kunne slet ikke forestille sig en hverdag uden.

- Jeg ser da tv-avisen i fjernsynet, men jeg holder meget mere af avisen. På den måde kan jeg følge med og orientere mig om, hvad der sker i byen. Jeg vil hellere have de lokale nyheder, siger han.

Hører til egnen

Søren Schilling er i dag for længst pensioneret, men han har arbejdet som landmand og hans fødegård på Højenvej i Nørre Vilstrup, ligger kun et par minutter fra, hvor han bor i dag.

- For nogle år siden flyttede jeg fra gården, hvor jeg ellers havde boet i 50 år. Min søn, som også var landmand, overtog gården, men desværre døde han af kræft sidste år. Jeg var i tvivl, om jeg skulle købe gården tilbage, men lod være. Så nu bor jeg i det her lille hus ikke langt derfra. Det er hårdt. Jeg savner de åbne vidder.

Søren Schilling er fraskilt og har også en datter og svigersøn, som bor i Aalborg. Men han har ikke lyst til at flytte derop og tættere på familien.

- Jeg hører til her på egnen. Jeg kan ikke bo inde i en by. Jeg skal have luft og marker omkring mig. På min fødegård kunne man nogle steder se helt til Vejle. Det var flot, siger han.

Annonce

Vil gerne følge med

For Søren Schilling er det vigtigt at vide, hvad der sker lokalt, og der er flere projekter i byen han interesseret følger med i.

- Jeg har fulgt meget med i, hvad der sker på Posthusgrunden. Jeg håber ikke de lukker Sønderbrogade. Det ville være meget ærgerligt og jeg kan ikke se, hvordan en ny vej skulle være en god idé.

Også byens fodboldhold har en stor plads i Søren Schillings hjerte.

- Jeg er meget stor VB-fan og jeg kan slet ikke forestille mig Vejle uden VB. Jeg plejede at komme til alle hjemmekampe og sammen med en gruppe venner, tog vi også til alle de udebane-kampe vi kunne komme til, hvis de ikke lå for langt væk. Men nu er jeg desværre blevet for gammel til at komme på stadion, siger Søren Schilling.

Annonce

Politik og papiravis

Søren Schilling har i mange år også været politisk interesseret.

- Jeg har været medlem af Venstre siden 1956. Da jeg havde 50 års jubilæum som medlem, fik jeg et brev om, at jeg ikke længere skulle betale kontingent. Det var gratis, fordi jeg havde været medlem i så mange år. Men jeg har endnu ikke fået at vide, at jeg også kan modtage avisen gratis, siger Søren Schilling med et smil.

Selvom Søren Schilling aldrig selv tidligere har været i avisen, så kan han godt lide avisens indhold, selvom den ifølge ham er blevet lidt lille.

- Avisens sider er jo skrumpet noget gennem årene. Engang var den meget større, men jeg synes stadig, at indholdet er godt og jeg kan godt lide, at der stadig findes fysiske aviser. Jeg kan slet ikke forstille mig at læse avisen på en computer. Jeg har slet ikke en computer. Men jeg ved jo godt, at tiderne skifter, og vi skal også følge med udviklingen. Men jeg håber, at aviserne består, siger Søren Schilling.

Søren Schilling er netop kommet hjem, efter at have været indlagt på Vejle Sygehus. Men selvom operationen har betydet, at han har fået et anderledes liv, så er han ved godt mod.

- Det nytter jo ikke noget at gå og have ondt af sig selv. Jeg har forhåbentligt en del gode år endnu, og dem skal jeg nyde. Til august skal jeg holde 85 års fødselsdag for familien. Det glæder jeg mig til, siger Søren Schilling.


Jeg kan slet ikke forstille mig at læse avisen på en computer. Jeg har slet ikke en computer.

Søren Schilling


Annonce
VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Alarm 112

Polske nummerplader sporløst forsvundet: 'Det er nok ikke den bedste idé, hvis man vil begå indbrud'

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Alarm 112

Hvad sker der for cykelbjerget? Hvis du har mistet din cykel, er det nok en god idé at runde rasteplads

Vejle For abonnenter

Personalemangel får restauratør til at trække stikket og koncentrere sig om sin restaurant i Vejle: 'Vi er tvunget til at stjæle folk fra hinanden'

Vejle Boldklub

Inden VB's nøglekamp mod Viborg: Så tæt er anføreren på comeback

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Så er det en kendsgerning: Skole har købt naboskolen af splittet Vejle Byråd - fremtrædende socialdemokrat blev sendt uden for døren

Kultur For abonnenter

TV-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Billund For abonnenter

Per Langvad nåede ikke at høre klokkespillet i Grindsted Kirke: Døde efter blot tre ugers kræftsygdom

Vejle For abonnenter

VB'eren Kim Elgaard blev snydt, så vandet drev, og måtte flygte fra Maldiverne midt om natten: Nu er han efterskolelærer og vil udbrede nyt boldspil

Erhverv For abonnenter

Snavs i kølere og beskidt gulv: SuperBrugsen indkasserer sur smiley og bøde

Annonce