Annonce
Danmark

S-regionsrådsformand: Grænsekontrol er ikke løsningen

Morten Germund/Ritzau Scanpix

Sophie Hæstorp Andersen (S) er uenig med regeringen i at indføre midlertidig grænsekontrol mod Sverige.

Den midlertidige grænsekontrol mod Sverige, som S-regeringen indfører fra november, er ikke den rigtige vej at gå.

Det mener den socialdemokratiske regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen. Hun er modstander af idéen fra det parti, hun selv er medlem af.

- Vi hindrer 18.000 pendlere i dagligt at få en fri adgang til at gå på arbejde eller komme hjem til deres børn.

- Vi har bornholmere, der kommer i klemme ved det, og derfor er det på længere sigt ikke den rigtige måde at bekæmpe terror på, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen peger på, at grænsekontrol hæmmer muligheden for vækst og udvikling.

- Og det skaber unødvendigt store problemer i folks liv, at man bruger grænsekontrol som et middel til at bekæmpe terror, frem for at bruge dialog og tæt samarbejde med politiet og i de to lande.

- Det er det, jeg råber op om og er bekymret for, siger den socialdemokratiske regionsrådsformand.

Problemstillingen er ikke ny for hende, for Sverige indførte i 2015 midlertidig grænsekontrol mod Danmark.

Region Hovedstaden gik dengang i aktion.

- Sammen fik vi på tværs af Øresund kæmpet os frem til en lettere grænsekontrol end den, man oprindeligt havde lagt op til, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Spørgsmål: Hvad blev lettere dengang?

- Diskussionen dengang handlede om, hvorvidt det var politiet eller for eksempel medarbejderne i DSB, der kan lave grænsekontrol, mens toget kører.

- Sådanne ting er rigtig vigtige at få på plads. For det kan betyde, at folk kan blive forsinket i op mod 45 minutter til og fra arbejde, eller når de skal hjem og hente deres børn, og det gør det mindre attraktivt at tage et job på den anden side af Øresund.

- Det er noget af det, der gør det fortvivlende besværligt for vores patienter, der for eksempel kommer fra Bornholm og skal behandles på et af hovedstadens andre hospitaler, og at skabe vækst og udvikling på Bornholm, siger hun.

Den midlertidige grænsekontrol ved den svenske grænse vil blive iværksat 12. november og indføres foreløbigt for seks måneder.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Erhverv

Varde Garten er kommet godt fra start

Vejle For abonnenter

Undren hos organisation: Svensk produkt ulovligt - men lignende dansk produkt er lovligt

Annonce