Annonce
Mærkedage

Sagro-direktør runder 50 år

Bjarke Poulsen, udviklingsdirektør hos Sagro, fylder den 24. januar 50 år. Foto: Sagro
Bjarke Poulsen, der har titel af udviklingsdirektør hos Sagro i Billund, fylder 50 år.

Billund: Direktør Bjarke Poulsen, Sagro, fylder den 24. januar 50 år.

Bjarke Poulsen er sønderjyde og vokset op i Skærbæk ved Vadehavet. Begge forældre var lærere, men bedsteforældrene drev landbrug, og den unge Bjarke arbejdede som skoledreng på nabogårdene.

Allerede her fik han tidligt interesse for forretning og landbrug og forsynede dagligt det lokale lærerværelse med æg fra de 30 høns, han havde på sin arbejdsplads foruden gæs og ænder.

Han tog en matematisk studentereksamen i Ribe og kom efter aftjent værnepligt på Landbohøjskolen i 1990 og blev uddannet cand.oecon.agro. Undervejs i studiet gik turen forbi Dansk Landbrugs Realkredit, hvor han sammen med andre studerende arbejdede med lave høsttabslån efter tørken i 1992. Han afsluttede uddannelsen i 1996 med et speciale ved Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Her blev han efterfølgende også fastansat.

Annonce

Bestyrelsesposter

I april 2000 kom han til Landbogården i Brørup, som siden gennem en række fusioner er blevet til Sagro. Siden 2003 har han været leder i økonomiafdelingen og har siden fået titel af udviklingsdirektør og siden vicedirektør med ansvar for cirka 50 medarbejdere.

I dag sidder han desuden i bestyrelser i Sagros datterselskaber Svinerådgivningen og Byggeri & Teknik.

Han sidder også i sektorbestyrelsen for Økonomi- og Virksomhedsledelse i SEGES, ligesom han her sidder i en digitaliserings-styregruppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce