Annonce
Billund

Sagro: Vi er lige så vigtige som sundhedssystemet

Adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Sagro, Torben Jensen, forsikrer, at landbruget ikke står uden rådgivning i denne tid. Der arbejdes hjemmefra, men virksomhedens IT-system er stærke nok til at klare efterspørgslen. Privatfoto

Billund: I en pressemeddelelse fra rådgivningsvirksomheden Sagro slår man fast, at landbruget er et vigtigt erhverv, der ikke må stå uden rådgivning.

- Landbruget og fødevareproduktionen yder en indsats, der er lige så vigtig for vores samfund og landsmænd, som kritiske dele af sundhedssystemet. Vi har stor forståelse for de vanskeligheder og udfordringer, som krisen påfører os som samlet erhverv, så i Sagro gør vi alt, der er i vores magt for fortsat at yde den rådgivning og service, som kunderne har behov for, fastslår administrerende direktør Torben Jensen.

En del af Sagros medarbejdere arbejder allerede hjemmefra og kan kontaktes på normal vis på telefon, mail eller mobiltelefon, ligesom de fire huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg fortsat er bemandede.

Annonce

Kunder mærker ikke noget

- Heldigvis er vores IT-systemer så godt udbygget og velkørende, at kunderne stort set ikke bør mærke den store forskel på, hvor folk sidder. Sagro afvikler fortsat møder med de kunder, der ønsker det, ligesom en del regnskabsmøder afvikles via Skype, siger Torben Jensen.

- Vi følger anvisningerne fra myndighederne i den nuværende situation, ligesom vi er optaget af at sikre, at SAGRO også kan levere den service og rådgivning, som vores kunder har behov for nu – og når vi er på den anden side af Corona-krisen, siger Torben Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce