Annonce
Jelling

Salg af kommunale byggegrunde i Jelling fortsætter på stabilt niveau

Flere parcelhuse er blevet opført i 2018 og 2019 på Langhusvej i Jelling. Ifølge Vejle Kommunes hjemmeside er der i begyndelsen af januar 2020 stadig 18 grunde til salg ud af de 39 grunde, der er plads til på den nye vej. Foto: Mette Mørk
Vejle Kommune solgte syv parcelhusgrunde i Jelling i 2019. Det er samme antal som i 2018.
Annonce

Jelling: Langhusvej, Æblelunden og Kastanjelunden er navnet på de tre veje, hvor Vejle Kommune de seneste år har solgt parcelhusgrunde.

Mens ingen endnu har købt en af de fem grunde på Kastanjelunden, er det heller ikke lykkedes at sælge den sidste byggegrund på Æblelunden i løbet af 2019. Til gengæld har der været mere gang i salget på Langhusvej, hvor der samlet er plads til 39 grunde.

Således oplyser Vejle Kommune, at man har solgt syv parcelhusegrunde i løbet af 2019.

Også i 2018 blev der solgt syv kommunale grunde, og i 2017 var antallet otte. Dermed kan man konkludere, at kommunens salg af parcelhunde i 2019 fortsatte på det stabile niveau fra de foregående år.

De grunde, der stadig ikke er solgt, koster mellem 525.000 kroner og 750.000 kroner.

Annonce

Nye grunde på vej

Ønsker man at købe en kommunal parcelhusgrund i Jelling, men ikke har lyst til at bo i en af de tre nuværende udstykninger, er der godt nyt.

For Vejle Kommune har for nylig begyndt arbejdet med at byggemodne nye grunde på Anesminde-jorden ved Herningvej. Her kan der potentielt blive 101 byggegrunde, men kommunen vil dog ikke gøre alle grunde klar til salg på én gang. I stedet skal de byggemodnes i mindre etaper, alt efter hvordan efterspørgslen bliver.

Ifølge kommunen bliver de sat til salg medio 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce