Annonce
Vejle

Samarbejde skal sikre mausoleum i skoven

Mausoleet for baronesse Brockdorff og hendes mor er et imponerende bygningsværk. Foto: gunnar skibsholt.
Annonce
Det er en frygtelig historie. Baronesse Emmy Brockdorff dør i januar 1857, og blot halvandet år senere dør hendes mor, Julie Krause, der åbenbart også havde tilknytning til Tirsbæk gods.

Begge er stedt til hvile i et imponerende mausoleum på et udsigtspunkt bag slottet, som i dag er groet til med skov, og hvor Emmy Brockdorff elskede at sidde og betragte havet.

Der er beretninger om, hvordan Emmys to teenage-drenge jævnligt tog ned til graven for at være sammen med deres mor. Men man kan også spørge sig, hvordan Emmys mor har haft det i det sidste halvandet år af sit liv.

Mausoleet ligger der endnu som en overraskende oplevelse, som kan være svær at finde blandt træerne. Men det er faktisk indviet jord, som kan indgå som kirkegård, og som godsejerfamilien har holdt fri for træer og har indrammet og har forsynet med en låge.

Derimod er mausoleet ikke i en tilstand, som sikrer fremtiden. Der er kun et lille bitte stykke tilbage af de to jerngitre for krypten, den store overligger er revnet, og soklen omkring stenbygningen er ved at forvitre.
Godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing og Gunnar Skibsholt fra Lokalhistorisk Arkiv i Engum håber at få renoveret det gamle mausoleum, der oprindelig har haft fri udsigt ud over fjorden. Foto: Klaus Lindholm.
Annonce

Vil søge fondsmidler

Derfor håber Lokalhistorisk Arkiv i Engum og godsejerfamilien Algreen-Ussing nu at finde støtte til en renovering gennem fonde, donationer og anden hjælp. For godset kan ikke løfte arbejdet og udgiften alene, selv om godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing sætter mausoleet højt som en del af godsets historie, der har været værnet om i generationer.

Men han tænker, at moderne it-teknologi måske kan være med til at gøre opgaven mere overkommelig, idet mønstret formentlig kan læses ind i et it-program.

Selv om der kun er en ubetydelighed tilbage af gitteret ned til krypten, findes der vist gamle billeder af gitteret.

Mausolæet var inde i billedet allerede, da Realdania genskabte slottets oprindelige renæssancehave fra 1700-tallet.
Der er på høje tid, hvis man skal rekonstruere gitteret ned til krypten. Foto: Gunnar Skibsholt.
Annonce

I samme stand

Men det blev for omfattende at drage det ind også, og det har Hans Henrik Algreen-Ussing fuld forståelse for.

Det gør ikke noget, at der er patina over det ydre smedejernsgitter, og det store smedejernskors kan sikkert også holde længe endnu. Men som forvalter af gravstedet ser han det som sin opgave, at gravstedet i hvert fald ikke er i en ringere stand, end da han overtog godset.

Han er fascineret af tanken om, hvordan man har bygget stedet med den tids teknologi. Han ser for sig, hvordan man har kørt herned med de tonstunge sandstensblokke på hestevogne. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at et gods har en kirkegård i baghaven, og mange palæer i hovedstadsområdet har også grave i haven helt op til efter Den 2. verdenskrig.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give For abonnenter

Præsten skiftede Ringive ud med Los Angeles: - Der er meget, Biden skal reparere

Annonce