Annonce
Billund

Samlede medlemmer på stort hotel: Få timer efter corona-pressemødet afholdt de fysisk medlemsmøde

Det var på Hotel Legoland i Billund, medlemmerne af Sygeforsikringen Danmark mødtes ganske få timer efter statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde tirsdag. Pressebillede: Legoland
Tirsdag aften var der møde for medlemmerne af kreds 2 i Sygeforsikringen Danmarks lokalafdeling i Syd- og Sønderjylland. Det blev afholdt fysisk på Hotel Legoland i Billund, selvom statsminister Mette Frederiksen (S) få timer forinden havde varslet nye restriktioner og opfordret alle borgere til at aflyse så mange aftaler som muligt.

Corona: Tirsdag eftermiddag klokken 15 afholdt statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde, hvor hun fortalte, at corona-restriktionerne i Danmark atter ville blive strammet op.

Hun opfordrede danskerne til at aflyse så mange aftaler som muligt, ligesom forsamlingsforbuddet blev sænket, så det fra onsdag den 6. januar nu kun er tilladt at samles maksimalt fem personer.

Få timer senere mødtes medlemmer af Sygeforsikringen Danmark alligevel til medlemsmøde på Hotel Legoland i Billund.

Annonce


Vi valgte den bedst mulige løsning, fordi vi mente, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vi overholdt alle reglerne, og der var 15 personer i en konferencesal til 300 personer, så det, mente vi, var forsvarligt.

Lone Ellersgård, kommunikationschef i Sygeforsikringen Danmark


Det var medlemmerne af foreningens kreds 2 i lokalafdeling Syd- og Sønderjylland, som mødtes. Kreds 2 dækker over kommunerne Billund, Vejen, Esbjerg, Fanø og Varde.

Andre møder nu aflyst

Det fik en undrende borger til at rette henvendelse til JydskeVestkysten om, hvorfor lige præcis en forening for sygeforsikring ville holde fast i at mødes fysisk i en tid, hvor skolebørn og store dele af erhvervslivet ellers skal blive hjemme og kun mødes online via video.

Sygeforsikringen Danmark fortæller, at i alt 15 personer mødte op til medlemsmødet, og at mødet blev afholdt i en konferencesal med plads til 300 mennesker. De fremmødte afholdt ifølge foreningen afstandskravet på to meter og alle andre retningslinjer, ligesom der var mulighed for at afspritte hænder og bære handsker.

Sygeforsikringen Danmark

Sygeforsikringen Danmark er en medlemsejet forening stiftet i 1973, som har over 2,5 millioner medlemmer.

Foreningen afholder årlige medlemsmøder 23 steder i landet i januar-februar måned.

Sygeforsikringen Danmark har otte lokalafdelinger, og hver lokalafdeling udgøres af flere kredse. I lokalafdelingen Syd- og Sønderjylland er der tre kredse. Kreds 2 mødtes tirsdag aften, mens de to resterende kredse havde møder planlagt til onsdag og torsdag aften. Disse er nu udskudt.

Til gengæld har Sygeforsikringen Danmark besluttet, at der nu ikke skal afholdes flere fysiske medlemsmøder indtil videre. De to resterende kredse i den syd- og sønderjyske lokalafdeling - kreds 1 og 3 - skulle ellers have mødtes onsdag og torsdag aften. Men nu er der blevet sendt en e-mail ud til medlemmerne om, at disse møder er udskudt.

Annonce

Svær situation

Kommunikationschef i Sygeforsikringen Danmark, Lone Ellersgård, fortæller, at det blev overvejet også at aflyse medlemsmødet i Billund tirsdag aften.

- Men man valgte at sige, at hvis nogen mødte op, ville mødet blive afholdt, fordi der var plads til så mange i konferencesalen. Det var den beslutning, man traf, fordi mødet var indkaldt få timer efter pressemødet, siger hun.

Kunne det ikke have været afholdt som et videomøde?

- Jo, det kunne det godt, men det er ikke alle vores medlemmer, som har adgang til video. Det er også en af de overvejelser, man har. Men pressemødet om, at coronasituationen havde ændret sig, kom lige inden vores møde, så det var lidt svært. Desværre udvikler det sig ikke i en positiv retning, men vi følger og overholder de gældende restriktioner, siger kommunikationschefen.

Allerede inden pressemødet var der ret skrappe restriktioner, og forsamlingsforbuddet lød på ti personer, så hvorfor er det først efter i går, at det nu er besluttet, at resten af møderne skal udskydes?

- I private virksomheder er der ikke et forsamlingsforbud.

Men rigtig mange aflyser alligevel møder og afholder dem i stedet via video, men det havde I jo valgt ikke at gøre.

- Vi drøfter løbende, hvordan vi kan agere mest hensigtsmæssigt.

Annonce

Efterlever retningslinjerne

Synes Sygeforsikringen Danmark, at det var ok at mødes?

- Vi valgte den bedst mulige løsning, fordi vi mente, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vi overholdt alle reglerne, og der var 15 personer i en konferencesal til 300 personer, så det, mente vi, var forsvarligt, siger Lone Ellersgård.

Hvilket signal, synes du, det sender, at lige præcis Sygeforsikringen Danmark mødtes fysisk i de her tider?

- Vi efterlever de retningslinjer, der er, og vi reagerer også på dem så hurtigt, som vi kan. Blandt andet har vi sørget for, at alle vores ekspeditioner ikke sker ved personligt fremmøde men i stedet via telefoner, e-mail eller online. Vi gør, hvad vi kan, siger hun.

Kan du forstå, hvis folk undrer sig over mødet?

- Ja, men vi har også overvejet, hvad vi skulle gøre. Og vi har taget de forholdsregler, vi har kunnet. Og nu i den nye situation har vi valgt at aflyse møderne, som skulle have fundet sted onsdag og torsdag aften, siger Sygeforsikringen Danmarks kommunikationschef.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Billund For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Billund

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce