Annonce
Jelling

Sangaften i kirken havde 18 deltagere - nu er 12 testet positiv for covid-19: Præsten er en af dem

8. december deltog 18 personer til en "Syng julen ind"-aften i Hvejsel Kirke. Nu er 12 af deltagerne testet positiv for covid-19. Arkivfoto
Selv om alle retningslinjer blev overholdt, er 12 ud af 18 deltagere til et "Syng julen ind"-arrangementet i Hvejsel Kirke testet positiv for covid-19.

Hvejsel: Om få dage ringer kirkeklokkerne ind til juleaftensgudstjenester landet over.

Men den seneste tid er frygten for, at der bliver spredt andet end det glædelige julebudskab i kirkerne, steget markant.

En frygt, som nu også kan begrundes i et nyligt eksempel fra Hvejsel Kirke - en lille landsbykirke i nærheden af Jelling.

Annonce

Her var der tirsdag 8. december inviteret til "Syng julen ind" i kirken. 18 personer dukkede op til en aften, hvor alle corona-retningslinjer blev overholdt med to meters afstand under sangene og mundbind når man bevægede sig ind og ud af kirken.


Sundhedsmyndighederne siger, at det er forsvarligt, men når man kan blive smittet efter sådan et arrangement, hvor vi har overholdt alle retningslinjer, så kan man blive smittet alle steder.

Gitte Sandager Bjerre, sognepræst


Alligevel er 12 personer efterfølgende testet positiv for covid-19 fire til syv dage efter arrangementet. Blandt dem er sognepræst Gitte Sandager Bjerre, som fik et positivt testsvar tirsdag 15. december.

Hun fortalte forleden avisen om, hvordan det var at være ramt af coronavirus.

Hun vidste ikke på det tidspunkt, hvordan hun var blevet smittet, men fortæller nu:

- Efter vi talte sammen, er jeg desværre blevet bekendt med flere smittede, som var med til arrangementet. Vi kan jo ikke vide, om det er derfra, men det er desværre en mulighed, for det er da tankevækkende, at så mange fra det samme arrangement er blevet smittet, siger Gitte Sandager Bjerre.

Hun fortæller, at arrangementet var blevet flyttet fra konfirmandstuen til kirken for at få mere plads og luft.

- Når man sidder 18 personer spredt i Hvejsel Kirke, er der altså rigtig god plads mellem folk. Vi havde lagt salmebøger ud på pladserne 48 timer forinden, så der var virkelig tænkt over tingene. Der var ikke en retningslinje, der var bøjet, lyder det fra sognepræsten.

Hele familien blev smittet

En af deltagerne var Lone Bruun Hinrichsen fra Hvejsel. Også hun er testet positiv for covid-19.

- Vi sad forskudt med to meters afstand, og jeg følte, at retningslinjerne var overholdt godt nok. Det var en meget hyggelig aften, fortæller Lone Bruun Hinrichsen.

Fire dage senere begyndte hun at hoste og blive mere utilpas. Hun tænkte i første omgang, at det var en lille forkølelse, men valgte alligevel at bestille en tid til coronatest.

Mandag aften - seks dage efter sangaftenen - fik hun et positivt testsvar. Dagene efter blev både hendes mand, deres to børn og mandens kammerat også testet positive.

Ikke det eneste eksempel

  • For tre uger siden afviklede Havdrup Kirke på Sjælland i løbet af en uge tre arrangementer: en gudstjeneste, et filmarrangement og en børnegudstjeneste.
  • Restriktionerne blev overholdt, men den efterfølgende uge viste det sig, at 32 personer, der havde deltaget i en eller flere af arrangementer, var blevet smittet. Heriblandt seks ud af ni medarbejdere.
  • Over 4000 personer har medvirket i en underskriftindsamling, der opfordrer til at lukke kirkerne hen over julen, eller som minimum at forbyde sang i kirkerne til og med årsskiftet.
  • Indtil videre har myndigheder, biskopper og provster stået faste på at gennemføre juleaftensgudstjenesterne.

Lone Bruun Hinrichsen undrede sig i første omgang, hvor hun var blevet smittet, men hun er nu overbevist om, at det er sket til sangaftenen i Hvejsel Kirke.

- Det er skræmmende, at det kan sprede sig så meget i et rum, hvor vi har siddet og overholdt alle retningslinjerne. Derfor håber jeg også, at gudstjenesterne juleaften bliver aflyst. Jeg synes, det er for farligt - ikke bare for kirkegængerne, men også for de ansatte, som er i stor risiko for at blive smittet, siger hun.

Annonce

Ingen garanti

Tilbage hos sognepræsten Gitte Sandager Bjerre døjer hun stadig med hoste og sløvhed. Hun ved ikke i skrivende stund, om hun kan blive klar til at lede fire gudstjenester juleaftensdag i Hvejsel og Ildved kirker. Men egentlig håber hun mest på, at myndighederne aflyser gudstjenesterne den 24. december.

- Sundhedsmyndighederne siger, at det er forsvarligt, men når man kan blive smittet efter sådan et arrangement, hvor vi har overholdt alle retningslinjer, så kan man blive smittet alle steder. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi lige nu er der som kirke og fortæller budskabet om håb. Men jeg synes, det vil være meget fornuftigt at aflyse juleaftensgudstjenesterne. Man kan jo læse juleevangeliet derhjemme eller se en gudstjeneste i fjernsynet, siger hun.

Fortryder du, at I gennemførte sangaftenen den 8. december?

- Ja og nej. Det eneste, vi kunne have gjort anderledes, var ikke at holde det, for vi fulgte alle retningslinjer. Men vi må erkende, at retningslinjerne ikke er nogen garanti, siger Gitte Sandager Bjerre.

Sognepræst Gitte Sandager Bjerre ved ikke, om hun kan blive rask til juleaften. Arkivfoto: Leif Baun

Faktisk er hun ikke den eneste blandt kirkens personale, der lige nu er ramt af corona. Hendes kæreste, som er kirkesanger, er også smittet. Men det stopper ikke her: den organistvikar, der var hyret til at spille under julegudstjenesterne i Hvejsel og Ildved kirker, er netop testet positiv.

- Det er skræmmende, hvor stærkt det kan gå, konkluderer Gitte Sandager Bjerre.

På grund af usikkerheden har menighedsrådet valgt at halvere antallet af gudstjenester i Hvejsel og Ildved, ligesom der kan blive tale om såkaldte lægmandsgudstjenester, hvis ikke Gitte Sandager Bjerre bliver klar.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

'Det bliver værst for forældrene': Lederen på en af kommunens største skoler er klar, hvis regeringen beslutter at sende skolebørnene hjem på tidlig juleferie

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vejle

Det er smart og intelligent: Sådan får man styr på affaldstømningen

Erhverv

Derfor er Vejle-restauratør glad trods udsigten til nye stramninger:  'Det er et lille indgreb'

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Potentielt kriminelle flyttede ind i al hemmelighed: Kommunen mener, at Udlændingestyrelsen har brudt lejekontrakten og har nu sendt protestbrev til minister

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Alarm 112

Kvinde ville skifte vognbane og så skete uheldet

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Annonce