Annonce
Vejle

Sankthans i Vejles skønne have: I år får heksen en redningskrans under armen

Som noget nyt rykkes bålet i år ud på fjorden. Det er første gsang, der skal holdes sankthans i den nyrenoverede Skyttehushave. Arkivfoto: Flemming Larsen
FestiVejle er igen i år klar til at invitere vejlenserne til sankthans i Skyttehushaven, men noget er anderledes i år. Bålet tændes på fjorden.

Vejle: Heksen, der skal sendes til Bloksbjerg fra Skyttehushaven, vil traditionen tro være klædt farverigt på. Men i år vil hun holde en redningskrans under den ene arm.

For noget er anderledes, når FestiVejle inviterer vejlenserne til sankthansfest i Skyttehushaven søndag 23. juni:

Der må nemlig ikke tændes bål i den nyrenoverede have, og derfor har arrangørerne været nødt til at flytte bålet ud på fjorden.

- Vejlenserne skal selvfølgelig ikke snydes for hverken heks eller bål. Derfor finder bålet sted på fjorden, og heksen vil være udstyret med en redningskrans, bare for en sikkerheds skyld, fortæller Gut Andersen, næstformand i FestiVejle.

Hun nævner, at børnefamilierne dog fortsat vil kunne bage snobrød over små bål.

- For os er det vigtigt, at der som altid bliver tale om en hyggelig aften med båltaler og underholdning, siger Gut Andersen.

Annonce
Vejlenserne plejer at bakke op om FestiVejles smukke sankthansaften i Skyttehushaven. Foto: Flemming Larsen

Vejles syngende postbud

FestiVejles sankthansaften i Skyttehushaven begynder, når haven åbnes klokken 18.

I løbet af aftenen vil der være underholdning med Poplic Trio og Vejles syngende postbud, Anders Gøttsch, og guitaristen Jarl Strømfeldt, og mellem de musikalske indslag vil FestiVejles formand, Bent Holm, byde velkommen. Det sker klokken 19.15.

Der vil i aftenens løb blev trukket lod om forskellige gevinster, inden bålet klokken 21.30 tændes. Blåtalen holdes af Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), og når heksen til stemmerne af FestiVejles egen sankthanssang er sendt til Bloksbjerg, slutter aftenen med et stort festfyrværkeri.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce