x
Annonce
Udland

Schweiz finder første coronatilfælde

Dado Ruvic/Reuters
I Schweiz og på fastlandet i Spanien har myndighederne fundet de første tilfælde af smitte med coronavirus.

Schweiz er tirsdag blevet det seneste europæiske land i rækken, hvor landets sundhedsmyndigheder har registreret den første person i landet smittet af coronavirus.

Annonce

Det oplyser landets sundhedsministerium.

Ministeriet vil ikke i første omgang oplyse, hvor i landet tilfældet er registreret. Der vil blive udsendt flere informationer senere tirsdag, oplyser ministeriet.

Tidligere tirsdag var det i Østrig og Kroatien, at myndighederne for første gang registrerede et tilfælde af en person smittet med coronavirusset.

Også på fastlandet i Spanien har myndighederne for første gang fundet en person smittet af coronavirusset.

Sundhedsmyndighederne i regionen Catalonien har oplyst den lokale avis La Vanguardia om et tilfælde. Også her vil alle detaljerne først blive lagt frem senere tirsdag.

Myndighederne oplyser dog ifølge La Vanguardia, at der er tale om en indbygger i Barcelona, der har været på ferie i det nordlige Italien.

Det er ikke første gang, at personer i Spanien er blevet testet positive for smitte med coronavirus. Men hidtil har de første tilfælde været på De Kanariske Øer.

Øerne ligger lidt over 1300 kilometer fra det spanske fastland.

På en af De Kanariske Øer, Tenerife, er gæsterne på et hotel sat i karantæne, fordi en italiensk gæst er testet positiv for smitte med coronavirus.

Tidligere har en tysk statsborger fra Bayern også fået konstateret smitte med coronavirus, mens han befandt sig på øen La Gomera, der ligger ud for Tenerife.

Også i Frankrig var der tirsdag to nye tilfælde af personer smittet med virusset. Frankrig er det eneste europæiske land ud over Italien, hvor en person er død efter at have været sygdom som følge af coronavirusset.

11 andre personer i Frankrig er kommet sig efter at have været smittet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tirsdag oplyst, at virusset spreder sig hurtigt visse steder i verden.

Ifølge Bruce Aylward, der er assisterende generaldirektør i WHO, bør de forskellige lande skifte indstilling og gøre sig klar til hurtigt at kunne håndtere et udbrud i deres land.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Kirsten måtte køre hjem med alt sit skrald: Kun folk med lige nummerplader kom ind på genbrugspladsen

Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Erhverv

Kirk-familien skovler milliarder ind

Annonce