Annonce
Sport

Schweiz og Wales deler i chancerig EM-dyst

Breel Embolo headede Schweiz på 1-0 i starten af anden halvleg. Foto: Tolga Bozoglu/Reuters
Schweiz havde klart flest chancer for at tage sejren mod Wales i EM's gruppe A, men kampen endte 1-1.

Fodboldherrerne fra Schweiz er nok dem, der er mest skuffet efter holdets første EM-kamp lørdag eftermiddag.

Schweizerne væltede sig i chancer, men måtte nøjes med 1-1 mod Wales på det olympiske stadion i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Dermed er der et point til hvert hold i gruppe A, som toppes af Italien, der i fredagens EM-åbningskamp besejrede Tyrkiet.

Annonce

Schweiz havde overtaget i hele første halvleg, men det var Wales, der stod for den første store chance i kampen.

Efter godt et kvarter kom Kieffer Moore først på en høj bold, men Yann Sommer i Schweiz-målet var dog forberedt på den ellers kvalificerede afslutning.

Fem minutter senere brændte det på i den modsatte ende. Fabian Schär løb fri af sin markering på et hjørnespark, og med et frækt skud med hælen styrede han bolden mod mål, men Kasper Schmeichels målmandskollega i Leicester Danny Ward diskede op med en flot redning.

Det skulle blot blive en af mange store redninger fra Ward i kampen.

Kort efter var det så Schweiz' Haris Seferovic, der kom fri af sin markering, men sendte en god mulighed lige forbi stolpen. Seferovic fik flere fine tilbud, men kunne ikke finde målet på sine ellers hårde afslutninger.

Anden halvleg var blot få minutter gammel, da schweizerne endelig kom på måltavlen.

Breel Embolo fandt vej gennem det walisiske forsvar, men Ward i målet fandt endnu en feberredning frem. Keeperen kunne dog intet stille op på det efterfølgende hjørnespark, hvor Embolo headede bolden i mål.

Scoringen satte en dæmper på kampen. Schweiz lignede et hold, der var tilfredse med en 1-0-sejr og forsøgte at forsvare den hjem.

Den taktik fejlede dog. Med godt et kvarter tilbage af kampen dukkede Kieffer Moore igen op efter et frispark og headede på fornemste vis bolde i det lange målhjørne.

Det fik igen Schweiz til at vågne op og sætte fart i angrebsspillet. Det udmøntede sig i flere store chancer, og med fem minutter tilbage sendte Mario Gavranovic også bolden i mål. Angriberen var dog offside, og målet blev annulleret.

Wales var for alvor presset i bund til sidst, og kun endnu et par fænomenale redninger fra Ward sikrede det ene point til kontoen.

/ritzau/

Annonce
Vejle For abonnenter

Kunne de da ikke vente: Kommunen lukker populær turistmagnet midt i højsæsonen

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittefordobling på en uge: Vejle i top 15 over kommuner med højest incidenstal

Vejle For abonnenter

René blev tvunget i arbejde med revnet pulsåre: Nu vil han have statsministeren til at ændre loven

Sport

Satset overhaling koster Leon Madsen topplacering

Hedensted For abonnenter

Grøfteslåning, frø og insekthotel: Kommunen vil have borgerne til at skabe mere biodiversitet

Alarm 112 For abonnenter

Flere danskere har dårlige oplevelser med politiet: Så mange klager om kritisabel adfærd er der registret i Sydøstjylland det seneste år

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle Boldklub

Der er 1000 billetter tilbage til VB's kamp mod Brøndby

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Vejle

Hvornår opstår partiet der står for sund fornuft

Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Alarm 112

En bilist ramte gående i fodgængerfelt - en anden kørte ind i en parkeret bil

Annonce