Annonce
Billund

Sdr. Omme Kro mærker konsekvenserne af overnatningsregel

Hos Sdr. Omme Kro mærker man, at der er færre udenlandske turister. Arkivfoto: Joan Karlsen.


Annonce

Sdr. Omme: Konsekvenserne af den såkaldte seksdagsregel, der betyder, at udenlandske turister skal booke minimum seks overnatninger for komme ind i landet, kan mærkes hos kroen i Sdr. Omme.

- Det ser ret trist ud, lyder det fra medejer Torben Hansen.

Der er nemlig langt færre, som optager værelserne på kroen i øjeblikket, og stort set ingen er udenlandske turister, hvilket er usædvanligt.

- I juni i år havde vi 372 overnattende gæster, hvoraf 359 var danskere. Til sammenligning havde vi sidste år i juni 641 gæster, hvoraf 460 var danskere, siger Torben Hansen.

Annonce

Annullerer overnatning

Kroen er særlig ramt, fordi gæsterne typisk har mellem halvanden og tre overnatninger og ikke seks, som på nuværende tidspunkt er kravet.

- Jeg har sjældent nogen, der er her en uge ad gangen, fortæller Torben Hansen.

Han har dog oplevet, at gæster har booket sig ind, men aldrig dukket op.

- Jeg har haft nogle udlændinge, der har booket sig ind for en god periode, og så er de ikke dukket op. Det er lettere irriterende, og ikke noget jeg har oplevet før, siger kroejeren, som håber, tingenes tilstand snart vil ændre sig.

- Jeg håber, vi snart kan få lukket op for grænserne, og at kravet om de seks dage bliver fjernet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce