Annonce
Ikast-Brande

Sdr. Ommevej spærres fredag - bro skal testes

Årsagen til vejspærringen er, at der skal laves en prøvebelastning af broen over åen Foto: Villy Jensen

Brande: Fredag 26. februar fra kl. 9-15 bliver Sdr. Ommevej mellem Brande og Blåhøj spærret ved Karstoft Å/Brogaard Dambrug.

Årsagen er, at der skal laves en prøvebelastning af broen. Det forklarer Helle Lunding Møller fra Ikast-Brande Kommune.

Mange særtransporter – i særdeleshed mange vindmølletransporter, men også andre former for tunge transporter – benytter Sdr. Ommevej, og mange af disse er af en kaliber, som må passere broen på stedet med en hastighed på max. 10 km/t.

Annonce

Særtransporterne er inddelt i klasser efter vægt i forhold til antallet af aksler, forklarer Helle Lunding Møller.

”Kan broen holde til mere, end vi tror”, er spørgsmålet man ønsker at få besvaret med assistance fra et rådgivende ingeniørfirma, et køretøj med høj belastning samt en række måleinstrumenter.

Hvis svaret er positivt, vil det betyde, at selv de store særtransporter vil kunne passere stedet uden at sænke hastigheden, forklarer Helle Lunding Møller – for alle andre trafikanter har spørgsmålet ingen betydning, altså lige undtagen på fredag.

For den gennemgående trafik vil der blive etableret omkørsel via Uhrevej og Engebækvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gyvelborg fik shelterpladser

Annonce