Annonce
Vejle

Se 400 år gamle tegninger: Museer får millioner til udstilling næste år

Museumsinspektør Trine Grøne med et af museets Rembrandt-grafikker, som man kun berører med handsker. Nogle af de snart 400 år gamle billeder skal udstilles på Vejle Kunstmuseum næste år. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Museer i Vejle og Holstebro har samarbejdet om en udstilling, der har tiltrukket støtte på en lille million kroner fra fem fonde.

Vejle: Allerede nu kan VejleMuseerne sammen med Holstebro Kunstmuseum gøre klar til at realisere næste års store udstilling. Det skyldes, at fem fonde har givet tilsagn om det nødvendige millionbeløb til planere.

- Det er efterhånden almindeligt kendt, at museer gennem de sidste 10 år er blevet mere og mere afhængig af eksterne fondsmidler. VejleMuseerne er absolut inden undtagelse. Vi er blevet mærkbart beskåret i vores statstilskud de sidste 3 - 4 år. Hvis vi vil lave gode udstillinger er vi i den grad afhængige af fondsbevillinger. Uden fondsmidler, ingen udstillinger. Men selvom vi generelt er gode til at skaffe fondsmidler, er det alligevel overvældende, når vi modtager en samlet bevilling på tæt på en million kroner til en enkelt udstilling. Fondenes interesse og villighed er jo som regel en stor blåstempling af projekterne, og jeg er helt overbevidst om, at publikum har noget at glæde sig til, når udstillingen "Navigeringer" åbner i det nye år, siger museumschef for VejleMuseerne, Ove Sørensen.

Annonce
Det er efterhånden almindeligt kendt, at museer gennem de sidste 10 år er blevet mere og mere afhængig af eksterne fondsmidler. VejleMuseerne er absolut inden undtagelse. Vi er blevet mærkbart beskåret i vores statstilskud de sidste 3 - 4 år. Hvis vi vil lave gode udstillinger er vi i den grad afhængige af fondsbevillinger. Uden fondsmidler, ingen udstillinger.

Ove Sørensen

Henter to millioner årligt

VejleMuseerne henter i gennemsnit omkring 2 millioner kroner om året til forskellige formidlingsprojekter.

Fem store fonde har tilkendegivet, at de ønsker at støtte kunstudstillingen med i alt 902.000 kroner. Vejle Kunstmuseum begyndte arbejdet for flere år siden, hvor forskningsfundamentet til arbejdet med hybride udstillinger blev lagt med støtte fra Ny Carlsbergfondet på 1 million kroner til studier, der mundede ud i udstillingen "Abstrakt Hverdag" på Vejle Kunstmuseum. Efterfølgende fik man halvanden million kroner, der nu foldes ud i udstillingsprojektet sammen med Holstebro Kunstmuseum.

400 år gammel grafik

Udstillingen består af i alt fire miljøer. Kernen er et historisk miljø, der er en sammenstilling af to historiske hovedelementer: Det ene er Donckers søkort De Zee-Atlas ofte Water-Werelt fra 1669 i håndkolorerede ark, som repræsenterer den mest oplyste navigationsviden, man rådede over på den tid. Det andet er et udvalg af Vejle Kunstmuseums raderinger af Rembrandt (1606-1669), suppleret med indlån fra Statens Museum for kunsts samling af Rembrandts raderinger. Hvor søkortene oplyser den omgivende verden ved at opmåle og kortlægge den, så åbner Rembrandts kunst for et indre mørke af uopmålelige dimensioner.

Ud over den historiske kerne, så byder "Navigeringer. På kanten af en verden i forandring" også på tre samtidsmiljøer, der udvider det historiske miljø med nutidige undersøgelser af, hvordan vi kan navigere i verden i dag og i fremtiden.

Udstillingen kan ses på Vejle Kunstmuseum fra 7. marts til 16. august 2020.

Støtte fra fem fonde

De altafgørende donationer fra A.P. Møller Fonden, 15. juni Fonden, Ny Carlsbergfondet, Knud Højgaards Fond og Konsul Georg Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond, så er det muligt at realisere ambitionerne om at skabe en sanselig opdagelsesrejse via scenografi og lyd, der fordrer ideen om nye synsvinkler på verden.

Formidlingen vil herudover tilbyde publikum en rejseguide og et kortværksted. Rejseguiden lader gæsterne skabe deres egen vej gennem udstillingen ved at navigere i guidens valgmuligheder for dilemmaer relateret til udstillingens miljøer. Kortværkstedet målrettes til udskolingselever og elever fra ungdomsuddannelserne. En række små videoer med forskere og de tre kunstnere skal udfolde udstillingens værker, der skal arrangeres performances, et seminar i debatformat i samarbejde med Det Kgl. Danske Kunstakademi samt udgives en fagfællebedømt antologi.

Hvordan det hele præcist ender kan der dog ikke siges noget om endnu, da udstillingen først skal bygges op i det nye år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Annonce